Samsø report - Flipbook - Page 14
Erhvervsmæssige udfordringer
Samsø er i sagens natur omgivet af vand. Det at være en ø er en styrke i fortællingen om Samsø,
både når det gælder turisme, øens produkter og vedvarende energi. Men det er også en væsentlig
begrænsning. Der er begrænset færgekapacitet. Samsøs tilgængelighed er endvidere begrænset
af frekvens og pris på færgeruterne.
Der er i dag færgeforbindelse til Sjælland og Jylland. For øens produkter er det ensbetydende med
en negativ konkurrenceparameter i form af øgede fragtomkostninger og længere leveringstid. For
turismen betyder det en begrænset vækstmulighed, ikke mindst da turister har et meget ens rejsemønster og efterspørger samme afgange. n
Erhvervspolitiske initiativer
Færgefart mellem Samsø og Aarhus
Samsø Kommune har haft fokus på at forbedre
infrastrukturen til og fra Samsø. På Jyllandssiden har Samsø Kommune fra ultimo 2014
overtaget ruten og etableret eget rederi. Der
blev i den forbindelse investeret i nyt skib med
større kapacitet. Det har også givet mulighed
for, at der fra 2021 indsættes ny hurtigfærge
direkte til Aarhus. Udover at øge kapaciteten
og dermed vækstmuligheden inden for turismen betyder det også, at det øger adgangen
til arbejdsmarkedet i Aarhus for øens befolkning og dermed muligheden for pendling. Der
er i perioden også fra statens side et fokus på
øernes udfordringer med hensyn til tilgængelighed. Der er fra 2017 indført tilskud til færgefarten, så der uden for sæson er billige færgebilletter. Dette har betydet et vigtigt trafikspring
og øget turismen væsentligt.
Digital infrastruktur
It-infrastruktur er i dag en vigtig faktor, både
i forbindelse med erhvervsudvikling og bosætning. På Samsø har etableringen af Samsø
Bredbånd haft en afgørende betydning for, at
der på øen er sket en voldsom forbedring af
it-infrastrukturen. Samsø Bredbånd har også
foranlediget, at der i 2019 og 2020 sker en udrulning af fibernet på øen og dermed en meget
stor opgradering af it-infrastrukturen.
Erhvervsservice
Samsø Kommune har valgt at stille erhvervsservice til rådighed i det omfang den enkelte
iværksætter og virksomhed har behov. Ends 14
videre arrangeres løbende kompetenceudviklingsarrangementer og netværksaktiviteter
for virksomhederne. Ligesom der formidles
generelle erhvervsordninger, der styrker mulighederne for innovation i virksomhederne. Der
er på Samsø en forholdsvis stor iværksætteraktivitet og god overlevelse af iværksættervirksomhederne de første tre år. Der er fra 2020
igangsat en særlig opsøgende indsats over
for virksomheder på mellem tre og fem år, da
statistikken viser, at der her er et forholdsvist
stort frafald.
Branding
Samsø har fokus på at øge kendskabet til øen
for herigennem at skabe vækst for erhverv
samt øge bosætning. Der er derfor etableret
fælles bred markedsføring af Samsø, hvor såvel
kommune som rederier og virksomheder bidrager. Det har medført, at der igennem de seneste 10 år har været en stabil grundmarkedsføring og fortælling. En solid organisering med
deltagelse af kommune, rederier og virksomheder har også gjort det muligt at årligt øge den
fælles indsats for at brande øen og øens turisme og produkter. n