Samsø report - Flipbook - Page 18
Samsø Kommune
Kapitel 3. Erhvervsudvikling i tal
• Stabilt beskæftigelsesniveau med jobvækst i små virksomheder
• Specialiseret i fødevarer, byggeri og turisme
• Stigende uddannelsesniveau i lighed med hele landet
• Mange små virksomheder og hoteller/restauranter i vækst
• Stabil omsætning og voksende eksport
• Faldende befolkningstal og flere ældre
Stabilt beskæftigelsesniveau
Beskæftigelsen i Samsø kommune har været stabil de seneste år, jf.
figur 1. I 2018 var der 1.610 beskæftigede på øen i Kattegat, hvilket
er 44 flere end i 2013, hvor den samlede beskæftigelse var 1.566.
Dermed har der været en vækst på 2,8 procent. Ø-kommunen har
det mindste befolkningsgrundlag blandt kommunerne i Region Midtjylland, og det bærer beskæftigelsen selvsagt også præg af – både i
antal og sammensætning.
Hvis den samlede beskæftigelse i Samsø kommune var særdeles stabil i perioden 2013 til 2018,
så er beskæftigelsen i øens private sektor det i høj grad også. I 2018 var der 1.070 beskæftigede i den private sektor, hvilket er én færre end i 2013, hvor der var 1.071 beskæftigede. I den
mellemliggende periode har udsvingene været nærmest ikke-eksisterende.
Beskæftigelsesvæksten hidrører derfor fra den offentlige sektor, hvilket er lidt atypisk i forhold
til den generelle udvikling i regionens kommuner. Den private sektor er gået fra at udgøre 68,4
procent af beskæftigelsen i 2013 til at udgøre 66,5 procent i 2018.
I Region Midtjylland udgør den private sektor 70,9 procent af den samlede beskæftigelse, så
Samsø kommune har altså en lidt større offentlig sektor end, hvad gennemsnittet er i regionen.
s 18