Samsø report - Flipbook - Page 22
Figur 4. Job fordelt relativt på arbejdsstedsstørrelse og område, 2018
Kilde: Danmarks Statistik. Erhvervsbeskæftigelsen ERHV. ERHV indeholder såvel lønmodtagere
som selvstændige og alle job en beskæftiget måtte have.
Beskæftigelsen og jobvæksten ligger i de små virksomheder
Beskæftigelsen fordelt på arbejdsstedsstørrelser i Samsø kommune adskiller sig ikke overraskende
sig fra det generelle billede i såvel hele landet som Region Midtjylland. Lidt mere end hver fjerde
beskæftigede, helt nøjagtigt 25,5 procent, finder man på de små arbejdssteder med 1-4 ansatte.
På landsplan og i regionen finder man godt og vel 10 procent af beskæftigelsen på disse arbejdssteder. Samsø har også en større andel af beskæftigelsen på de lidt større arbejdssteder med 5-9
ansatte end, vi ser i regionalt og nationalt. 15,9 procent af Samsøs beskæftigelse er her, mens det
i regionen drejer sig om 8,4 procent og 8,2 procent på landsplan.
I regionen finder man 30,9 procent af beskæftigelsen på de store arbejdssteder med 100 eller flere
ansatte. På landsplan er den andel 33,5 procent. Samsø har ingen arbejdssteder af denne størrelse
og således 0 procent af beskæftigelsen – på denne arbejdsstedsstørrelse.
Til gengæld er der lidt større sammenlignelighed mellem Samsø, Region Midtjylland og Danmark,
når man kigger på andelen af beskæftigede på arbejdssteder med 50-99 ansatte. Her finder man
18,3 procent på Samsø, mens 14,0 procent af regionens og 13,5 procent af hele landets beskæftigelse er her.
På arbejdssteder med 20-49 ansatte har Samsø 21,0 procent af beskæftigelsen. Her er en høj grad
af sammenlignelighed med Region Midtjylland (19,9 procent) og hele landet (18,6 procent).
Hele fordelingen kan ses af figur 4. Fiktive enheder defineres i denne sammenhæng som personer,
der arbejder fra varierende adresser eller egen bopæl, så som hjemmehjælpere, rengøring og personer ansat i vikarbureauer 2.
s 22