Samsø report - Flipbook - Page 24
Figur 5. Privat beskæftigelse fordelt på ressourcerområder, relativt, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS. Beregninger foretaget af eStatistik.
Fødevarer udgør knap en tredjedel af beskæftigelsen
Beskæftigelsen på Samsø er i udpræget grad domineret af de to styrkepositioner fødevarer og turisme. 32,0 procent af den private beskæftigelse på Samsø er relateret til fødevaresektoren, hvad
enten det er landbrug, fødevareproduktion eller salg. Turisme står for 8,2 procent af beskæftigelsen i den private sektor, hvilket er markant højere end det generelle niveau i Region Midtjylland.
Styrkepositionsfordelingen, også kaldet ressourceområder eller kompetenceklynger, tager udgangspunkt i en kortlægning af dansk erhvervslivs nationale styrkepositioner i eksportøjemed.
Inddelingen bryder med den traditionelle brancheinddeling, da den samler alle led i værdikæden
– altså den private beskæftigelse i primære erhverv, fremstillingserhverv, støtteerhverv og serviceerhverv for den givne branche. Det vil sige både den direkte beskæftigelse i fødevarebranchen og
den afledte beskæftigelse fra fødevarebranchen. Fra jord til bord med andre ord.
23,9 procent af beskæftigelsen i Samsø kommune hører under grupperingen øvrige erhverv, der
består af 236 brancher, som ikke umiddelbart passer ind i styrkepositionerne, jf. tabel 3. Beskæftigelsen i ressourceområderne fremgår af figur 5.
Udover fødevarer, der dominerer beskæftigelsen i Samsø kommune, tegner bygge/bolig sig for
18,8 procent af beskæftigelsen.
s 24