Samsø report - Flipbook - Page 32
Samsø er en udpendlingskommune
I forhold til beskæftigelsen og uddannelsesniveauet i Samsø kommune er det også væsentligt at
kigge på, hvorvidt de beskæftigede er bosat i kommunen eller pendler fra omkringliggende kommuner. Det er desuden også interessant at se, om de bosatte i Samsø kommune også er beskæftiget indenfor kommunegrænsen.
Tabel 5. Ind- og udpendling, antal samt andel af samlet beskæftigelse, Samsø kommune
2013 og 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS – ESTAT8. Beregninger foretaget af eStatistik.
*Dagbefolkningen har arbejdssted i kommunen og natbefolkningen har bopæl i kommunen
Tabel 5 viser ind- og udpendling i henholdsvis 2013 og 2018. I 2013 var der 123 beskæftigede på
Samsø, som ikke var bosat i kommunen og dermed var indpendlere. Det svarede til 7,9 procent
af den såkaldte dagsbefolkning i kommunen. I 2018 var indpendlingen steget til 174 beskæftigede – en vækst på 51 beskæftigede eller 41,5 procent. I 2018 udgjorde indpendlingen 10,8 procent af de beskæftigede i kommunen. Pendlingstallene er i sagens natur meget lave i forhold til
resten af Region Midtjylland.
Angående udpendlingen var der 193 personer bosat på Samsø i 2013, som arbejdede udenfor
kommunens grænser, hvilket svarer til 11,8 procent af kommunens natbefolkning. Denne andel
steg til 12,9 procent i 2018, hvor 212 personer pendlede ud af Samsø kommune. En vækst på 19
personer, svarende til 9,8 procent. Udpendlingen for Samsø er formodentlig mindre end tallene
fra Danmarks Statistik viser, idet flere medarbejdere på sygehuset formelt er knyttet til Aarhus
Universitetshospital i Skejby, selvom de både bor og arbejder på Samsø og dermed ikke udpendler.
Overordnet set er Samsø altså en udpendlingskommune med en nettoudpendling på 38 beskæftigede i 2018, jf. tabel 5.
s 32