Samsø report - Flipbook - Page 56
Kommunetyper og
kommunernes befolkningsudvikling
Kapitel 5.
Kommunetyper
Danmarks Statistik opdeler kommunerne i fem grupper ud fra henholdsvis:
1. Største by i kommunen
2. Tilgængelighed til job
Kriterierne er valgt for at kunne reflektere to dimensioner:
• Har selve kommunen en by af en vis størrelse? (by/land dimension)
• Ligger kommunen ”centralt” eller ”yderligt”?
Kommuner med jobtilgængelighed på mindst 200.000 karakteriseres som hovedstadskommuner.
Kommuner med lavere jobtilgængelighed end 200.000 opdeles i fire grupper: Kommuner med
mindst 100.000 indbyggere i største by kaldes storbykommuner. Hernæst defineres provinsbykommuner som kommuner, der ikke er storbykommune eller hovedstadskommune, og som har
mindst 30.000 indbyggere i den største by. Tilbage er kommuner med mindre end 30.000 indbyggere i største by. De kan enten være oplandskommuner – hvis tilgængeligheden til arbejdspladser
er mindst 40.000 – eller landkommuner, hvis tilgængeligheden er mindre end 40.000. Bemærk,
at jobtilgængeligheden både reflekterer jobmuligheder (direkte), men også indirekte reflekterer
tilgængelighed til økonomisk aktivitet/service på grund af jobskabelsen.
For Midtjylland er de 19 kommuner ud fra ovennævnte kriterier karakteriseret som:
•
•
•
•
Storbykommune: Aarhus
Provinsbykommune: Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg og Viborg
Oplandskommune: Favrskov, Hedensted, Ikast-Brande, Odder, Skanderborg og Syddjurs
Landkommune: Lemvig, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive og Struer
Det vil være oplagt i kommende kommunerapporter at gennemføre sammenligninger og analyser
for hver kommunetype, eventuelt med sammenligninger til lignende kommuner i resten af Danmark. n
s 56