Silkeborg report - Flipbook - Page 13
Investeringslyst
Silkeborg Kommune har oplevet en stigende interesse fra investorer og nye virksomheder, siden
motorvejen stod færdig i 2016. Det viser sig (blandt andet) i et kraftigt stigende salg af erhvervsjord. Senest oplevede Silkeborg Kommune et rekordstort salg i 2019, hvor kommunen solgte
mere end 220.000 m2 erhvervsjord. Et eksempel er erhvervsområdet ’Erhvervspark Funder’, som
ikke påkaldte sig megen opmærksomhed, før motorvejen åbnede. Nu er situationen den, at der
snart må meldes udsolgt.
Erhvervsområder som styrkepositioner
Silkeborg Kommunes virksomhedslandskab er først og fremmest præget af, at Jyske Bank har
hjemsted i kommunen, hvilket betyder, at kommunen har flere arbejdspladser indenfor den
finansielle sektor end mange andre kommuner. Derudover er Silkeborg Kommune begunstiget
af mange handels- og logistikvirksomheder, sandsynligvis fordi den centrale beliggenhed og den
gode infrastruktur er konkurrencemæssige styrker ift. deres forretninger. Endelig er Silkeborg
Kommune begunstiget af et par større arbejdspladser indenfor møbelproduktion såvel som en
række vækstvirksomheder indenfor byggeriet. Silkeborg Kommune bidrager dermed til flere af de
nationale styrkepositioner, som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har udpeget i Strategi for
decentral erhvervsfremmestrategi 2020-2023, som fx finans og fintech, byggeri og anlæg, design, mode og møbler, samt logistik. n
Silkeborg Kommune har oplevet en stigende
interesse fra investorer og nye virksomheder, siden
motorvejen stod færdig i 2016
s 13