Silkeborg report - Flipbook - Side 16
Erhvervspolitiske indsatser
Silkeborg jagter talenter
Med missionen om at tiltrække nye borgere og dermed arbejdskraft til kommunen, har kampagnen
’Silkeborg jagter talenter’ en bærende erhvervspolitisk satsning. Kampagnens formål er at imødekomme virksomhedernes arbejdskraftsbehov gennem konkrete indsatser såsom jobcrawls- og
lærlingenetværk, HR-netværk, messedeltagelse m.m. Tilbagemeldingerne er positive. Dels fordi
virksomhedernes rekruttering bliver nemmere (og dermed skabes der flere a rbejdspladser og
dels fordi virksomhederne oplever, at kommunen arbejder for at imødekomme deres behov (god
erhvervsservice).
Læs om Silkeborg jagter talenter her
Erhvervstaskforce
Med ønsket om at være en erhvervsvenlig kommune har Silkeborg Kommune nedsat en erhvervstaskforce, som understøtter de større eller komplicerede erhvervssager. Erhvervstaskforcen består
af repræsentanter fra erhverv, byg/plan, salg samt den lokale erhvervsforening. Erhvervstaskforcen styrker virksomhedernes oplevelse af god, effektiv service på tværs af afdelinger (god
erhvervsservice). Endelig arbejder erhvervstaskforcen på at tiltrække investeringer til kommunen
gennem konkrete arrangementer og salgsaktiviteter (flere arbejdspladser.
Læs om erhvervstaskforcen her
Kommende erhvervspolitiske indsatser
Silkeborg Kommune vil være en attraktiv bosætnings- og erhvervsdestination med gode forudsætninger for at tiltrække nye borgere og virksomheder til kommunen. To eksempler på fremtidens
satsninger er Detailhandel og Silkeborg Vokser.
Detailhandlen
Silkeborg Byråd ønsker at værne om det lokale handelsliv (blandt andet) ved at renovere torvet/
gågaderne, indføre to-timers gratis parkering såvel som fravigelse af større aflastningscentre, som
trækker handlen ud af midtbyen. Derudover igangsættes der en større markedsføringsindsats ift.
at tiltrække kunder udefra samt hjælpe detailshandelstalenter med at udvikle byen. Formålet er
at sikre et levende by- og handelsliv uden tomme butikslokaler og økonomisk udfordrede butikker.
Silkeborg vokser
Vækstvirksomheder med flytteovervejelser overvejer sjældent Silkeborg, idet kendskabet til kommunen som erhvervsdestination er for lille. Derfor lanceres kampagnen ’Silkeborg Vokser’, som
kommer til at indebære en række handlinger indenfor markedsføring, netværk, direkte dialog mv.
Formålet er at styrke Silkeborg Kommunes image som erhvervskommune samt tiltrække nye arbejdspladser til kommunen.
Læs om Silkeborg vokser her
n
s 16