Silkeborg report - Flipbook - Page 26
Figur 5. Privat beskæftigelse fordelt på ressourcerområder, relativt, 2018
Finansiering og forsikring, Øvrig handel og Kultur, fritid og andre serviceydelser mv. 31%
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS. Beregninger foretaget af eStatistik.
Silkeborg er specialiseret indenfor finansiering, handel og videnservice
Silkeborg er specialiseret indenfor øvrige erhverv (finansiering, handel og videnservice), hvor man
bl.a. finder den finansielle sektor, advokater, arkitekter, revisorer, vikarbureauer, frisører og rengøringsfirmaer mv. Knap en tredjedel af den samlede private beskæftigelse i Silkeborg er at finde
indenfor denne gruppering, jf. figur 5. Styrkepositionsfordelingen, også kaldet ressourceområder
eller kompetenceklynger, tager udgangspunkt i en kortlægning af dansk erhvervslivs nationale
styrkepositioner i eksportøjemed. Inddelingen bryder med den traditionelle brancheinddeling, da
den samler alle led i værdikæden – altså den private beskæftigelse i primære erhverv, fremstillingserhverv, støtteerhverv og serviceerhverv for den givne branche, det vil sige både den direkte
beskæftigelse i fødevarebranchen og den afledte beskæftigelse fra fødevarebranchen. Fra jord til
bord med andre ord med primære erhverv (landbrug, fiskeri, gartneri), fremstillingserhverv (industribrancher der forarbejder fødevarer; fx slagterier, mejerier), støtteerhverv (fx produktion af
køleanlæg) og serviceerhverv (detailhandel, landbrugskonsulenter mv.).
Gruppen øvrige erhverv er en samling af brancher, der ikke umiddelbart passer ind i de andre ressourceområder. Her findes den største andel af beskæftigede i Silkeborg. Som nævnt hører den finansielle sektor herunder, og en af forklaringerne på hvorfor Silkeborg har en stor direkte og afledt
beskæftigelsesandel indenfor netop finansiering, handel og videnservice kan være, at Jyske bank
har hovedsæde i Silkeborg.
s 26
Bygge/bolig er det ressourceområde, der beskæftiger næstflest i kommunen. Her finder man 20
procent af den private beskæftigelse. Herefter følger fødevarer og transport, der begge tegner sig
for 11 procent.