Silkeborg report - Flipbook - Page 36
Figur 7. Kommuner med størst ind- og udpendling til Silkeborg Kommune, antal pendlere, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS.
Figur 7 bidrager til en forklaring på, hvilke kommuner beskæftigede borgere fra Silkeborg udpendler til, samt hvilke kommuner indpendlerne til Silkeborg kommer fra. Figuren viser de ti største
pendlingskommuner relateret til Silkeborg for såvel ind- og udpendling.
Som det fremgår af figuren, er Aarhus den største aftager af arbejdskraft bosat i Silkeborg. 5.023
personer er beskæftiget i Aarhus, men bosat i Silkeborg. Der er også et stort antal pendlere der
pendler fra Silkeborg Kommune til Viborg.
For indpendlingen er det også Aarhus, som ligger øverst. Aarhus er ’leverandør’ af 2.624 beskæftigede, mens 2.128 kommer af de i alt 12.375 indpendlere kommer fra Viborg.
Tal fra Danmarks Statistik fortæller desuden, at borgere i Silkeborg i gennemsnit pendlede 25,1
kilometer til deres arbejdsplads i 2017. Dermed pendles der længere end i 2008, hvor den gennemsnitlige pendlingsafstand var 20,5 kilometer.
At udpendlingen er stigende blandt de borgere i Silkeborg, der besidder det højeste uddannelsesniveau, skal ikke nødvendigvis ses som en negativ udvikling, da det potentielt kan være et udtryk for
kommunens erhvervspolitiske initiativer rettet mod at gøre Silkeborg til en attraktiv bosætningskommune. Investeringer i en bedre infrastruktur og en geografisk placering tæt på henholdsvis
Viborg og Aarhus kan desuden være en forklaring på udviklingen i pendlingen. Det er desuden
værd at bemærke, at København er på listen over de kommuner, der pendles mest til. Det er derfor
interessant at undersøge nærmere, hvordan Silkeborg kan fastholde og tiltrække nye borgere, der
pendler til København eller andre byer udenfor det geografiske nærområde.
s 36
En mulig forklaring, på udviklingen i pendlingsafstanden og mønsteret med at de højest uddannede
pendler længere, er, at arbejdskraften er blevet mere specialiseret. I takt med den stigende specialisering kan der forekomme færre potentielle arbejdspladser i kommunen, hvorfor man i højere
grad er villig til at pendle længere. n