Silkeborg report - Flipbook - Page 6
Det nationale perspektiv
Kapitel 1. – strategi for erhvervsfremme og midtjyske
styrkepositioner
Strategi for erhvervsfremme i
Danmark 2020-2023 og klyngeorganisationer
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse (DEB)
har sat retningen og rammerne for de kommende års decentrale erhvervsfremmeindsats
med godkendelse af erhvervsfremmestrategi
2020-2023. Det konkrete indhold/fokus består af drivkræfter for vækst og udvikling i
hele landet, regionale drivkræfter for vækst
og udvikling samt danske styrkepositioner og
fremtidens klynger. Missionen for DEB er at
styrke virksomhedernes produktivitet, konkurrenceevne og internationalisering gennem en
effektiv, sammenhængende og lokalt forankret
erhvervs- og turismeindsats med udgangspunkt i virksomhedernes behov, muligheder og
udfordringer i alle dele af Danmark.
Tværgående drivkræfter
Som tværgående drivkræfter for vækst og udvikling i hele landet har DEB prioriteret:
• Kvalificeret arbejdskraft og social inklusion
o Virksomhedernes adgang til kvalificeret
arbejdskraft skal styrkes ved at uddanne
og efteruddanne flere med relevante kval fikationer, tiltrække og fastholde højtkvali ficeret udenlandsk arbejdskraft og øge
virksomhedernes sociale inklusion
• Iværksætteri
o Flere iværksættere skal lykkes og de nye
virksomheders udvikling og skalering skal
øges, blandt andet ved at styrke iværk sættermiljøerne i hele landet
• Grøn omstilling og cirkulær økonomi
o Flere virksomheder skal omstille sig til at
drive deres forretning på grønnere og
mere bæredygtige måder, og udvikling og
eksport af grønne og cirkulære løsninger
skal styrkes
• Innovation
o Flere virksomheder skal udvikle nye pro dukter og services via styrket innovations kultur og -kapacitet og en konsolideret
s6
klyngeindsats, og vækstpotentialet i dansk
turisme skal indfries
• Digital omstilling og automatisering
o Virksomhedernes digitale niveau og sikker hed samt brug af automatiserede løsninger
og robotter skal styrkes
• Internationalisering
o Virksomhedernes internationalisering skal
øges gennem øget internationalt samar bejde, evne til at håndtere global usikker hed og styrket parathed til omstilling og
eksport
Styrkepositioner og klynger
DEB har udpeget 13 erhvervs- og teknologiområder, herunder 11 styrkepositioner og to spirende områder. En erhvervsmæssig styrkeposition kendetegnes ved, at danske virksomheder
og videnmiljøer er blandt de bedste på deres
felt, og at den økonomiske aktivitet har national
betydning med høj international konkurrencekraft. DEB har valgt at fokusere på styrkepositioner inden for brede erhvervs- og teknologiområder, der hænger sammen på tværs af landet,
da det understøtter samarbejde med basis i
beslægtede behov blandt virksomhederne. Med
den nationale klyngeindsats er det hensigten
at udvikle de styrker og potentialer, der findes
blandt virksomheder og videninstitutioner, både
lokalt, regionalt og nationalt.
I fællesskab støtter Uddannelses- og Forskningsministeriet (UFM) og DEB de prioriterede
styrkepositioner gennem danske klynger for
viden og erhverv i perioden 2021-2024 gennem
klyngeprogrammet Innovationskraft. Turisme
er udpeget som styrkeposition, men de offentlige tværkommunale destinationsselskaber og
nationale turismeselskaber træder i stedet for
en klyngeindsats.
Styrkepositionen turisme støttes på anden vis.
Der vil være mulighed for, at enkelte ikke-prioriterede spirende klynger kan opnå støtte.
Formålet med programmet er at styrke innovationskraften inden for Danmarks stærkeste og
mest lovende erhvervs- og teknologiområder.
Det skal ske gennem samarbejde og videnoverførsel mellem virksomheder, videninstitutioner
og andre aktører, herunder i samarbejde med