Silkeborg report - Flipbook - Page 96
Iværksættere
I 2019 er der i alt 428 iværksættere, som har modtaget specialiseret vejledning af Erhvervshus
Midtjylland, hvilket svarer til 3,7 procent af den samlede population af iværksættere i regionen.
Det er en markant stigning (67 procents vækst) i forhold til 2018, hvor 256 iværksættere modtog
vejledning.
Derudover viser Profilanalyse 2020, at de specialiserede vejledte iværksættere er karakteriseret
ved:
• At de hovedsageligt tilhører brancherne ”Handel og transport”, ”Videnservice”, ”Information
og kommunikation” og ”Industri mv.” og er betydeligt overrepræsenteret netop inden for ”In formation og kommunikation” samt ”Industri mv.” i forhold til den samlede virksomhedspopulation.
• At de i gennemsnit beskæftiger 1 årsværk, hvilket er over gennemsnittet på 0,4 årsværk for
den øvrige population af iværksættere i regionen.
• At de i gennemsnit har en større omsætning (1.297 t.kr.) end den øvrige population af iværk sættere (914 t.kr.), men at der også er store forskelle på tværs af kommunerne.
Etablerede virksomheder
Profilanalyse 2020 viser, at Erhvervshus Midtjylland samlet set har ydet specialiseret vejledning
til i alt 1.332 etablerede virksomheder i 2019, hvilket svarer til 2,3 procent af alle virksomheder i
regionen. Det er uden sammenligning det højeste antal, der er registreret.
Derudover viser Profilanalysen, at de etablerede virksomheder, som har modtaget specialiseret
vejledning, generelt er karakteriseret ved:
• At være væsentligt overrepræsenteret inden for ”Industri mv.”, der udgør en fjerdedel af
alle vejledninger. Flest vejledninger findes inden for ”Handel og transport”, der udgør 30 pro cent af vejledningerne. Her ses der også en overrepræsentation af vejledte virksomheder i
forhold alle etablerede. ”Videnservice” og ”Information og kommunikation” viser et lignende
billede.
• At de små og mellemstore virksomheder (10-250 ansatte) udgør lidt over halvdelen af alle
vejledte (52,7 procent), mens denne gruppe kun udgør 8,4 procent blandt øvrige etablerede
virksomheder.
• At de i gennemsnit beskæftiger 16 årsværk, hvilket er betydeligt over de øvrige etablerede
virksomheder i regionen, hvor gennemsnittet er 3,2 årsværk.
• At de vejledte i gennemsnit har en større omsætning (29.076t.kr.) end den øvrige population
af virksomheder (6.647 t.kr.) i regionen.
• At 55 procent har eksport mod kun 14 procent blandt de øvrige etablerede virksomheder i
regionen. Kigger vi på eksportomsætning, udgør den en markant højere andel af den samlede
omsætning hos de vejldte end ved den øvrige bestand af etablerede virksomheder. 31 pro cent af omsætningen hos de vejledte etablerede virksomheder var eksport, mens 16 procent
af omsætningen hos de øvrige var eksport.
Profilanalysen 2020 viser, at den specialiserede erhvervsservice i Erhvervshus Midtjylland i høj
grad anvendes af større etablerede virksomheder inden for de typiske eksporterhverv, det vil sige
”Industri mv.” og ”Handel og transport” samt de videntunge serviceerhverv ”Videnservice” og ”Information og kommunikation”.
s 96