Skanderborg report - Flipbook - Page 10
Skanderborg Kommune
Kapitel 2. Strategi, styrker, udfordringer og initiativer
Erhvervspolitik og Erhvervs-Alliance
Skanderborg Kommunes erhvervspolitik fra 2016 har som vision,
at det skal være nemt og attraktivt at drive virksomhed i området.
Skanderborg ønsker at være et forbillede for, hvordan virksomheder
og kommune kan samarbejde, og at erhvervslivet møder kommunen
som en helhed. Derfor er dialogen og samarbejdet i højsædet.
Der arbejdes med fem strategiske spor for at realisere den erhvervspolitiske vision. Det er:
• Tæt dialog og samarbejde med erhvervslivet
• Østjylland som vækstcenter – samarbejde i Østjylland
• Mobilitet og Infrastruktur
• Erhvervsservice
• Tiltrækning og fastholdelse af virksomheder
Et andet fundament for den erhvervspolitiske indsats de senere år har været Erhvervs-Alliancen.
Det er et samarbejde mellem det administrative og politiske niveau og områdets virksomheder,
som skal sikre, at alle virksomheder møder en handlings- og løsningsorienteret tilgang, når de
møder kommunen. Erhvervs-Alliancen består af 3 fokusområder (attraktive rammer for erhvervsudviklingen, information og netværksdannelse samt tiltrækning af nye virksomheder) samt en
række konkret initiativer under hvert fokusområde.
Fra august 2020 til juni 2021 igangsættes et særligt §17, stk. 4 udvalg, som skal arbejde med
erhvervslivets og turismens vilkår og fremtidige satsninger i Skanderborg Kommune. n
s 10