Skanderborg report - Flipbook - Page 12
Erhvervsmæssige udfordringer
Sikring af kvalificeret arbejdskraft
Tiltrækning af tilstrækkeligt med højtuddannet
og faglært arbejdskraft er en udfordring for flere
virksomheder nu, og den udfordring forventes
at vare ved fremadrettet. Det er særligt efterspørgsel på STEM kompetencer og udbuddet
heraf, som skaber problemer for virksomhederne. Derfor er der i erhvervsindsatsen fokus på
dialog og samarbejde med ungdomsuddannelser og projekter der understøtter dette, som fx
Girls Day in Science.
E45
E45 er udvidet på et stykke af strækningen,
men der mangler stadig en udvidelse på den
resterende del fra Skanderborg til Vejle og fra
Aarhus til Randers. Det er en udfordring for
Skanderborg Kommunes virksomheder, fordi
trængsel skaber værditab for virksomhederne i
form af længere transporttid for varer og mennesker. Skanderborg Kommunes virksomheder
har derfor også været meget synlige i dialogen
om ønsket til udvidelse af hele syd/nord strækningen på E45.
Detailhandlens udvikling
Skanderborg Kommunes byer danner rammen
om det gode liv, og detailhandlen finder man
i Skanderborg, Hørning, Galten-Skovby og Ry.
Detailhandlen er også påvirket af tiden med
øget nethandel. Derfor er det, på lige vilkår med
andre kommuner, en udfordring at sikre, at detailhandlen også fremadrettet er velfungerende,
da det netop er butikkerne, som er med til at
skabe liv i bymidterne og sikre attraktive byer i
kommunen.
Digitalisering og automatisering samt grøn
omstilling og cirkulær økonomi
Mange af virksomhederne i Skanderborg er allerede i gang med den grønne omstilling og digitalisering og automatisering, sidstnævnte særligt inden for metalbearbejdning. Oplevelsen er,
s 12
at de virksomheder som er godt i gang, også er
dem som vækster. Det er dog stadig vurderingen, at en stor del af virksomhederne har brug
for understøttelse, mere viden om mulighederne, samarbejdsprojekter og inspiration til, hvordan digitalisering og grøn omstilling kan implementeres konkret hos den enkelte. Derfor er en
særlig indsats også i gang på området. n