Skanderborg report - Flipbook - Page 20
Figur 4. Job fordelt relativt på arbejdsstedsstørrelse og område, 2018
Kilde: Danmarks Statistik. Erhvervsbeskæftigelsen ERHV. ERHV indeholder såvel lønmodtagere
som selvstændige og alle job en beskæftiget måtte have.
Stor beskæftigelsesvækst i de mellemstore og store virksomheder
Beskæftigelsen fordelt på arbejdsstedsstørrelser i Skanderborg adskiller sig særligt på et punkt fra
det generelle billede i såvel hele landet som Region Midtjylland. Ellers er der tale om små variationer mellem områderne, jf. figur 4.
Det ene punkt er beskæftigelsen på de store arbejdssteder. I Skanderborg findes 26,2 procent af
beskæftigelsen på arbejdssteder med 100 eller flere ansatte. På landsplan er den andel 33,5 procent og i regionen 30,9 procent.
Angående beskæftigelsen på arbejdssteder med 50 til 99 ansatte findes 15,1 procent af beskæftigelsen i Skanderborg, mod 14,0 procent regionalt og 13,5 procent nationalt. For arbejdssteder
med 20 til 49 ansatte har Skanderborg også en større andel af beskæftigede end regionalt og nationalt. Det samme gør sig gældende for de mindste arbejdssteder med en til fire ansatte.
I de øvrige størrelseskategorier er der også stor sammenlignelighed mellem erhvervsstrukturen
i Skanderborg, Region Midtjylland og Danmark. Fiktive enheder defineres i denne sammenhæng
som personer, der arbejder fra varierende adresser eller egen bopæl, så som hjemmehjælpere,
rengøring og personer ansat i vikarbureauer1 .
s 20
1 Danmarks Statistik beskriver fiktive enheder således: En fiktiv enhed er en enhed, hvor personer
uden et fysisk arbejdssted placeres. Dette gælder fx inden for rengøringsvirksomhed, forsikringsvirksomhed og social- og sundhedsvæsen. Ansættelsesforholdene bliver i disse tilfælde henført til
fiktive arbejdssteder. Disse fiktive arbejdssteder indgår dog ikke i opgørelserne over antal arbejdssteder.