Skanderborg report - Flipbook - Page 30
Udpendlingskommune med større vækst i indpendling
I forhold til beskæftigelsen og uddannelsesniveauet i Skanderborg er det også væsentligt at kigge
på, hvorvidt de beskæftigede er bosat i kommunen eller pendler fra omkringliggende kommuner.
Det er desuden interessant at undersøge, om de bosatte i Skanderborg også er beskæftiget inden
for kommunegrænsen. Til det formål har vi Danmarks Statistiks pendlingsstatistikker, der viser
ind- og udpendling.
Tabel 5. Ind- og udpendling, antal samt andel af samlet beskæftigelse, Skanderborg kommune
2013 og 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS – ESTAT8. Beregninger foretaget af eStatistik.
*Dagbefolkningen har arbejdssted i kommunen og natbefolkningen har bopæl i kommunen
Tabel 5 viser ind- og udpendling i henholdsvis 2013 og 2018. I 2013 var der 11.239 beskæftigede
i Skanderborg, som ikke var bosat i kommunen og dermed var indpendlere. Det svarede til 46,1
procent af den såkaldte dagsbefolkning i kommunen. I 2018 var indpendlingen steget til 14.107
beskæftigede – en vækst på 2.868 beskæftigede eller 25,5 procent. Dermed udgjorde indpendlingen 50,8 procent af de beskæftigede i kommunen i 2018.
Med hensyn til udpendlingen var der 16.289 personer bosat i Skanderborg i 2013, som arbejdede uden for kommunens grænser, hvilket svarer til 55,3 procent af kommunens natbefolkning.
Denne andel steg til 57,7 procent i 2018, hvor 18.604 personer pendlede ud af Skanderborg. En
vækst på 2.315 personer, svarende til 14,2 procent.
Overordnet set er Skanderborg altså en udpendlingskommune med en nettoudpendling på 4.497
beskæftigede i 2018.
s 30