Skanderborg report - Flipbook - Page 32
Figur 7. Kommuner med størst ind- og udpendling til Skanderborg kommune, antal pendlere, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS.
Statistikkerne giver også mulighed for at se, hvor folk pendler hen, og hvor de kommer fra. Figur
7 viser de ti største ind- og udpendlingskommuner for Skanderborg.
Aarhus er den største pendlerkommune i relation til Skanderborg. 11.257 borgere i Skanderborg
arbejder i Aarhus, mens 5.418 bosatte i Aarhus har deres daglige beskæftigelse i Skanderborg.
Herfra er der et godt stykke ned til de næste på listerne, nabokommuner Silkeborg og Horsens.
Samtidig fremgår det, at især udpendlingen er fordelt på mange kommuner, jf. de 2.210 som udpendler til kommuner uden for top 10.
Tallene ovenfor var for kommunependlere. Rent definitorisk er man pendler, når man arbejder
et andet sted end ens bopæl, og ud fra denne definition var der 30.079 pendlere i Skanderborg
i 2018. Der har været en jævn vækst i antallet af pendlere de seneste år. I forhold til 2008 med
28.752 pendlere faldt antallet lidt som følge af finanskrisen, men siden 2013 har der været vækst
i antallet af pendlere.
Den gennemsnitlige pendlingsafstand er også vokset. Fra 22,6 kilometer i 2008 til 24,7 kilometer
i 2018. Dermed pendler folk i Skanderborg i gennemsnit 2,1 kilometer længere i 2018 end ti år
tidligere, hvilket er en vækst på 9,3 procent. n
s 32