Skanderborg report - Flipbook - Page 34
Afhængig af hvordan man anskuer det, svinger iværksætteraktiviteten i Skanderborg i 2018 mellem 207 nye, reelle virksomheder og måske fire-fem gange så mange nye registreringer i CVR.
Ses der på iværksætteraktivitet i sammenhæng med økonomisk vækst og beskæftigelsesudvikling,
hersker der ikke tvivl om, at Danmarks Statistiks afgrænsning af reelle virksomheder giver det
mest retvisende billede af iværksætteraktiviteten.
Antallet af iværksættere i Skanderborg faldt markant som følge af finanskrisen, men har siden
rundet 200 årlige nye, reelle virksomheder, med vækst fra 2014 og frem. Iværksætteraktiviteten i
kommunen nærmer sig dermed niveauet fra før finanskrisen.
Figur 9. Etableringsrater efter område, 2018
Kilde: Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase og Generel Firmastatistik.
Bearbejdet af eStatistik
Etableringsraten er et mål for fornyelsen af kommunens virksomhedsbestand. Den viser for et
givent år, hvor stor en del af samlede virksomhedsbestand, der er etableret i det givne år med
udgangspunkt i reelle virksomheder. Figur 9 viser etableringsraterne i Region Midtjyllands 19 kommuner.
s 34