Skive report - Flipbook - Page 16
Erhvervsmæssige styrker
– som Skive Kommune selv peger på
Bæredygtighed og Grøn omstilling
En af Skive Kommunes største styrker er fokusset på
bæredygtighed og grøn omstilling, som har været en
del af Skiveegnens DNA i mere end 40 år. Nogle af
de bedste virksomheder i landet – og verden – inden
for dette område er hjemmehørende på Skiveegnen.
Skive Kommune har i mange år skabt konkrete implementeringsprojekter, der har flyttet grænser for
det mulige inden for grøn omstilling. Skive Kommune
har en aktiv energi- og bæredygtighedsstrategi og
en organisatorisk enhed ved navn ’Energibyen Skive’, der har til opgave at sikre, at der sker en udvikling inden for de strategiske områder.
Energibyens projekter retter sig primært mod virksomhedernes muligheder for at bidrage til den grønne omstilling og tiltrækning af grønne investeringer.
Der er således gennemførte, igangværende og planlagt private investeringer for mere end 2 mia. kr. i
Skive Kommune inden for dette område.
Når Skive Kommune støtter op om projekter på det
’grønne område’, er der ikke kun tale om finansiel
støtte. Kommunen er aktivt deltagende og inddrager
lokale virksomheder for at opkvalificere og øge deres
konkurrencekraft. Energibyen samler private aktører, uddannelser og videncentre m.m. for at skabe
projekter, der både er miljømæssigt og økonomisk
bæredygtige. Et eksempel herpå, er et kommende
byggeriprojekt ved navn ’Fremtidens Byggeri’, som
skal bygge en række boliger, hvor både socialt og
miljømæssigt bæredygtighed er i højsædet. Her inddrages Danmarks eneste grønne tømrer- og elektrikeruddannelse (under Skive College) men også de
lokale virksomheder, der har helt unikke bæredygtige løsninger på varme, tag, solenergi etc. får tilbuddet om at være med.
Et eksempel på et erhvervspolitisk projekt i Skive
Kommune er kommunens biogassatsning. Dette har
ført til investeringer op imod 750 mio. kr. i private
biogasanlæg, som har givet 30-40 nye arbejdspladser på Skiveegnen.
s 16
Vi investerer i fællesskab
En af Skive Kommunes styrker, er måden, hvorpå
det kommunale og private går sammen i fællesskab
om at investere i ambitiøse og langsigtede projekter. I Skive Kommune findes flere større eksempler
herpå, herunder GreenLab Skive, BigBlue Skive og
Innovation Skive – egnens nye iværksætter- og innovationsmiljø.
Smart Industry
Skive Kommune har en erhvervsstruktur, som er
særlig stærk på området for produktions- og industrivirksomheder. Dette er også her, hvor kommunens forholdsvis høje eksportaktivitet findes.
Generelt er de lokale produktions- og industrivirksomheder langt fremme ift. automatisering, digitalisering samt kendskab og brug af ny teknologi
for at kunne imødekomme de krav som markedet i
dag stiller til dem. Som en særlig indsats for at understøtte disse virksomheders grønne omstilling,
medfinansierede Skive Kommune i 2019 en treårig
stilling hos Business Skive. Formålet med dette
specifikke projekt er at øge antallet af virksomheder, der arbejder med grønne forretningsplaner,
som resulterer i energi- og ressourcebesparelser
(primært energi og CO2).
E-handel
Skiveegnen har nogle af landets bedst ratede
e-handelsvirksomheder, hvilket både skyldes de
gode rammevilkår som egnen kan tilbyde e-handelsvirksomheder, men også det tætte samarbejde og sparring som finder sted mellem de enkelte
e-handelsvirksomheder. I forhold til de kommunale
rammer, hører Skive Kommune til blandt de kommuner i landet, der er længst fremme ift. at sikre
en hurtig og driftssikker bredbåndsinfrastruktur.
Ligeledes er der let adgang til bl.a. ledige lagerbygninger på Skiveegnen, der omkostningsmæssigt gør det attraktivt at drive e-handelsvirksomhed i kommunen.
Skive Kommune støtter aktivt op om arbejdet med
at fremme e-handelsvirksomheder på egnen samt
arbejdet med digitale forretningsmodeller generelt.
Turisme
Skive Kommune har i de senere år oplevet en
vækst inden for turisme, med særligt flere udenlandske turister. Fra den 1. juni 2020 er det udviklende arbejde med turisme overgået til Destination
Limfjorden, som er et samarbejde mellem Struer,
Morsø og Skive Kommuner. Forventningen er at et
endnu tættere samarbejde om limfjordsturisme vil
trække flere turister, danske såvel som udenlandske. n