Skive report - Flipbook - Page 30
Figur 5. Privat beskæftigelse fordelt på ressourcerområder, relativt, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS. Beregninger foretaget af eStatistik.
Mange beskæftigede i bygge/bolig og fødevarer
Den største styrkeposition i Skive Kommune er bygge/bolig, hvor 29,0 procent er beskæftiget, jf.
figur 5. Fødevarer står også for en stor del af beskæftigelsen med en andel på 17,1 procent.
Styrkepositionsfordelingen, også kaldet ressourceområder eller kompetenceklynger, tager udgangspunkt i en kortlægning af dansk erhvervslivs nationale styrkepositioner i eksportøjemed.
Inddelingen bryder med den traditionelle brancheinddeling, da den samler alle led i værdikæden
– altså den private beskæftigelse i primære erhverv, fremstillingserhverv, støtteerhverv og serviceerhverv for den givne branche. Det vil fx sige både den direkte beskæftigelse i fødevarebranchen
og den afledte beskæftigelse fra fødevarebranchen. Fra jord til bord med andre ord med primære
erhverv (landbrug, fiskeri, gartneri), fremstillingserhverv (industribrancher der forarbejder fødevarer; fx slagterier, mejerier), støtteerhverv (fx produktion af køleanlæg) og serviceerhverv (detailhandel, landbrugskonsulenter mv.).
22,5 procent af den private beskæftigelse hører under øvrige erhverv. Øvrige erhverv består af 236
brancher, som ikke umiddelbart passer ind i styrkepositionerne. En nærmere uddybning af, hvordan beskæftigelsen fordeler sig indenfor øvrige erhverv fremgår af tabel 3.
s 30
Bygge/bolig og fødevarer, dominerer beskæftigelsen i Skive Kommune med henholdsvis 29,0 procent og 17,1 procent. Herfra er der et stykke ned til næste styrkeposition, hvor IT/kommunikation
befinder sig med 9,0 procent og transport med 7,9 procent.