Skive report - Flipbook - Page 40
Figur 7. Kommuner med størst ind- og udpendling til Skive Kommune, antal pendlere, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS.
Statistikkerne giver også mulighed for at se, hvor folk pendler hen, og hvor de kommer fra. Figur
7 viser de ti største ind- og udpendlingskommuner for Skive Kommune.
Her er det, Viborg Kommune, som står for mest af pendlingen relateret til Skive Kommune. 1.944
borgere fra Skive Kommune arbejder i Viborg Kommune, mens 1.941 viborgensere arbejder i Skive
Kommune. Morsø og Holstebro Kommuner rangerer som nabokommuner også højt på pendlingslisten, mens Herning og Struer Kommuner ligger lidt længere nede af listen.
Rent definitorisk er man pendler, når man arbejder et andet sted end ens bopæl, og ud fra denne
definition var der 20.870 pendlere i Skive Kommune, i 2018. Kigger man tilbage i tiden, har det
været niveauet gennem en årrække. Før finanskrisen var der dog knap 2.000 flere pendlere i Skive
Kommune. Det korresponderer selvfølgelig fint med, at der også var omkring 2.500 flere beskæftigede i 2008 end i 2018.
Den gennemsnitlige pendlingsafstand er derimod vokset fra 18,6 kilometer i 2008 til 23,0 kilometer
i 2018. Dermed pendler folk i Skive Kommune i gennemsnit 4,4 kilometer længere i 2018 end ti år
tidligere, hvilket er en vækst på 23,7 procent. n
s 40