Skive report - Flipbook - Page 45
Hvad angår beskæftigelsen i Skive Kommunes private sektor fordelt på brancher er industri og handel de
brancher, hvor flest er beskæftigede med henholdsvis 4.218 og 3.311 beskæftigede, jf. tabel 7. Det svarer til
henholdsvis 27,9 procent og 21,9 procent af den private beskæftigelse i kommunen. Bygge og anlæg udgør
med 1.550 beskæftigede 10,3 procent af den private beskæftigelse.
Tabel 7. Privat beskæftigelse og iværksætterjob (seneste fem årgange), fordelt på branche, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS – ESTAT8. Beregninger foretaget af eStatistik.
Flest iværksætterjob findes indenfor handel, hvor der var 184 beskæftigede i 2018. Det svarer til 22,3 procent
af alle iværksætterjobbene. I bygge og anlæg var der 125 iværksætterjob, mens der i hoteller og restauranter
og industri var omkring 90 iværksætterjob. Dermed findes seks ud af ti iværksætterjob i disse fire brancher.
Hoteller og restauranter er imidlertid den branche, hvor iværksætterjobbene udgør den største andel af den
samlede beskæftigelse. De 92 iværksætterjob i denne branche svarer til 13,9 procent af branchens samlede
beskæftigelse på 664. Iværksætterne fylder også i beskæftigelsen i finansiering, forsikring og ejendomshandel, hvor de 63 iværksætterjob udgør 10,5 procent af branchens samlede beskæftigelse. Endelig kan
information og kommunikation samt andre serviceydelser mv. også nævnes i denne forbindelse. Her udgør
iværksætterjobbene henholdsvis 9,8 procent og 9,2 procent af branchens beskæftigelse, mens 8,1 procent af
beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren udgøres af iværksætterjob.
Værd at bemærke er, at hoteller og restauranter blot udgør 4,4 procent af den samlede private beskæftigelse
i Skive Kommune, men 11,1 procent af iværksætterjobbene. På samme måde ses det i bygge og anlæg. Her
udgør branchen 10,3 procent af den private beskæftigelse, men 15,1 procent af iværksætterjobbene. Finansiering, forsikring og ejendomshandel udgør 4,0 procent af den samlede beskæftigelse, men har 7,6 procent
af iværksætterjobbene.
Tabellen viser ydermere, at den private beskæftigelse i Skive Kommune udgør 3,2 procent af den samlede private beskæftigelse i Region Midtjylland, mens de 826 iværksætterjob ligeledes udgør 3,2 procent af regionens
samlede antal iværksætterjob. Skive Kommune har altså lige nøjagtigt den andel af iværksætterbeskæftigelse
som den samlede private beskæftigelse berettiger til.
s 45