Skive report - Flipbook - Page 49
Der var i alt 2.573 virksomheder i Skive Kommune i 2018. Landbrug, skovbrug og fiskeri var størst
med 472 virksomheder, hvilket svarer til 18,3 procent af virksomhedsbestanden, mens finansiering, forsikring og ejendomshandel med 388 virksomheder udgør 15,1 procent. Handel og bygge
og anlæg fylder også godt i erhvervsstrukturen i Skive Kommune.
Der var som nævnt 99 iværksættere i 2018. Her tegner finansiering, forsikring og ejendomshandel
samt bygge og anlæg sig for flest iværksættere med henholdsvis 17 og 16 iværksættervirksomheder. Det svarer til henholdsvis 17,2 procent og 16,2 procent af kommunens iværksættere.
Skive Kommune havde 15 Gazeller. Industri og handel havde hver fem Gazeller, mens bygge og
anlæg stod for tre. De resterende to Gazeller er indenfor transport.
Endelig viser tabellen også vækstlagsvirksomhederne. Dem var der 27 af i alt. Her er det bygge og
anlæg og handel, der har flest med seks vækstlagsvirksomheder, hvilket svarer til 22,2 procent af
alle kommunens vækstlagsvirksomheder. Der var fire vækstlagsvirksomheder indenfor industri og
tre i transport samt undervisning og sundhed mv.
Samlet set efterlader det et billede af nogle udprægede vækstbrancher i Skive Kommune. Det
drejer sig om industri, bygge og anlæg og transport. Eksempelvis kan det nævnes, at bygge og
anlæg tegner sig for 11,6 procent af den samlede virksomhedsbestand, 16,2 procent af iværksætterne, 20,0 procent af Gazellerne og 22,2 procent af vækstlagsvirksomhederne. I industrien finder
man 6,4 procent af virksomhederne, og selvom det ikke er en iværksætterbranche (4,0 procent af
iværksætterne), så har branchen en tredjedel af Gazellerne og 14,8 procent af vækstlagsvirksomhederne. Kigger man på transport er det en lignende historie.
Skive Kommune var i 2018 hjemsted for 3,7 procent af den samlede virksomhedsbestand i Region Midtjylland, 2,5 procent af regionens iværksættere, 2,9 procent af Gazellerne og 2,4 procent
af vækstlagsvirksomhederne. Der er altså en underrepræsentation af iværksættere, Gazeller og
vækstlagsvirksomheder i forhold til kommunens andel af virksomheder generelt. n
Erhvervshus Midtjylland
s 49