Skive report - Flipbook - Page 60
Kigger vi på branchefordelingen af vejledninger i Skive Kommune, ses det, at ’Handel og Transport
mv.’, ’Videnservice’, og ’Sundhed og Undervisning’ er størst blandt iværksættervejledningerne. For
de etablerede virksomheder var det ’Handel og transport mv.’, ’Industri mv.’ og ’Bygge og anlæg’,
der tegnede sig for størstedelen af vejledningerne.
Vender vi blikket mod den specialiserede vejledning i Skive Kommune, ses det, at 2 procent af
kommunens iværksættere modtog specialiseret vejledning i 2019. For de etablerede virksomheder
drejede det sig også om 2 procent, mens den specialiserede vejledning nåede 4 procent af vækstlaget, jf. figur 1.2.
Generelt modtog 4 procent af Region Midtjyllands iværksættere specialiseret vejledning. Det samme gjorde 2 procent af de etablerede virksomheder og 12 procent af vækstlaget. Andelen af iværksættere og vækstlagsvirksomheder, der har modtaget specialiseret vejledninger, er således mindre
i Skive Kommune end gennemsnittet for regionens kommuner - særligt i forhold til vækstlaget er
forskellen stor. Andelen af etablerede virksomheder, der har modtaget specialiseret vejledning svarer til gennemsnittet for regionen.
Figur 1.2
Andel der har modtaget specialiseret vejledning, 2019
Kilde: eStatistik på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Branchefordelingen for den specialiserede vejledning i Skive viser, at ’Operationel service’, ’Industri
mv.’ og ’Handel og transport mv.’ var de største brancher blandt de vejledte iværksættere. Kigger
vi på de etablerede virksomheder, er det brancherne ’Industri mv.’, ’Handel og transport mv.’ og
’Bygge og anlæg’, der dominerer vejledningerne. n
s 60