Struer report - Flipbook - Page 13
Danmarks centrum for lyd
Struer har siden 1925 været hjemsted for Bang
& Olufsen. Byen og området er fuld af kompetencer, historier og visioner, der angår lyd.
Derfor har Struer Kommune siden 2013, som
den eneste kommune i verden, satset på lyd
som omdrejningspunkt for kommunens udvikling - både når det gælder erhverv, kultur,
bosætning, byplanlægning og mange andre af
kommunens kerneområder.
Lyd er ikke bare en styrkeposition i Struer
Kommune – det er en regional og national
styrkeposition og en del af Danmarks unikke
kreative DNA - hvor lydteknologi omsættes i
forretningsmodeller, services og produkter.
Invest in Denmark fremhæver lyd som en
styrkeposition, når de præsenterer de danske
styrkepositioner i udlandet, og Iris Group har
i sin rapport ”Danske styrker inden for forskning, teknologi og uddannelse” netop identificeret lydteknologi som et markant spirende
erhvervsområde.
Derfor har lydklyngen Danish Sound Cluster,
med Struer Kommune, Bang & Olufsen og
Sound Hub Denmark i partnerkredsen, og med
Struer som hovedkvarter, ansøgt som spirende
klynge i klyngeprogrammet Innovationskraft:
Danske klynger for viden og erhverv 20212024, som Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danmarks erhvervsfremmebestyrelse
har udbudt.
Etableringen af verdens første, lydtech- og
innovationscenter Sound Hub Denmark i Struer
understøtter denne position.
Digitalisering
Struer Kommune er en af de kommuner, der
relativt til befolkningstallet, har flest it-/teknologiarbejdspladser i Danmark. Denne position
skal businessparken blandt andet bidrage til
at fastholde ved at skabe en udviklingspark og
tilhørende økosystem i lokalområdet med fokus
på teknologi, software og e-virksomhed.
BusinessPark Struer skaber rammerne og bidrager til at styrke den digitale indsats over for
kommunens virksomheder, så de udnytter nye
teknologier og digitale forretningspotentialer
og derved øger evnen til innovation, markedspositionering og forbliver konkurrencedygtige.
Samtidig skal businessparken bidrage til at
styrke muligheden for at drive internethandel
for kommunens detailhandel, og omvendt at
gøre det muligt for eksisterende netbutikker at
etablere sig fysisk med en virksomhed i kommunen.
Turisme
Turisme er et erhverv i fremgang i Struer Kommune. Erhvervet skaber vækst i området – og
er en løftestang for den lokale udvikling og til
glæde for lokale virksomheder og borgere.
For at sikre fortsat vækst er det overordnede
fokus på udvikling af potentialet omkring Limfjorden.
Den fysiske udvikling af de enkelte havne og
særlige steder og attraktioner i Struer Kommune står centralt. Derfor er der bl.a. udarbejdet
en Helhedsplan for det kystnære område i
Struer Kommune samt arbejdet med en styrket
markedsføring af Struer dels gennem Destination Limfjorden og dels gennem Struer – Lydens
By som er væsentlig for fortsat udvikling af
turismen - herunder også endagsturister.
Indsatsen skal ske via strategiske partnerskaber med erhvervslivet og et stærkt forpligtende tværkommunalt samarbejde i Destination
Limfjorden med Morsø og Skive Kommuner samt kommuner omkring Limfjorden i øvrigt og
andre destinationsselskaber.
Fødevarer
Struer Kommune er et fødevareområde. Her
Erhvervshus Midtjylland
s 13