Struer report - Flipbook - Page 24
Struer Kommune
Kapitel 3. Erhvervsudvikling i tal
• Fald i beskæftigelsen
• Mange beskæftigede i bygge/bolig og fødevarer
• Specialiseret indenfor fremstillingserhvervene under styrkepositionerne IT/Kommunikation og beklædning
• Lavere uddannelsesniveau end regionalt og nationalt
• En stor andel af beskæftigelsen er i SMV’erne
• Stabil tilførsel af iværksættere, men lav etableringsrate
• Eksportens andel af den samlede omsætning er stigende
Fald i beskæftigelsen
Beskæftigelsen, her defineret som lønmodtagere og selvstændige i deres primære tilknytning
til arbejdsmarkedet, har været faldende i Struer Kommune fra perioden 2013 til 2018. I 2013
udgjorde den samlede beskæftigede 8.841. Fem år senere var der 607 færre i beskæftigelse.
Beskæftigelsen udgjorde derfor 8.234 i 2018, jf. figur 1. Det er en beskæftigelsestilbagegang på
6,9 procent.
Den private sektors beskæftigelse har ligeledes været faldende i Struer Kommune i perioden.
Her har der været en tilbagegang på 7,4 procent. I 2013 udgjorde den private sektor 6.266 beskæftigede, og i 2018 var der 5.802 beskæftigede. Der beskæftigedes altså 464 færre personer
i den private sektor i 2018.
Struer Kommune blev hårdt ramt på beskæftigelsen af finanskrisen i 2008. I Struer Kommune
resulterede finanskrisen i en årrække med faldende beskæftigelse, og først i 2017 nåede den
samlede beskæftigelse sit laveste niveau. Her var beskæftigelsen faldet med hele 23,8 procent.
Den private sektor i Struer Kommune ramte også bunden i 2017 efter et fald på hele 28,1 procent.
Til sammenligning med Struer Kommune nåede Region Midtjylland sit laveste niveau for beskæftigelsen i 2012 efter et fald på 6,2 procent.
Struer Kommune havde imidlertid en lille vækst i beskæftigelsen fra 2017 til 2018, hvilket gør,
at den samlede beskæftigelse i Struer Kommune i 2018 var 23,3 procent under førkriseniveauet,
mens den private beskæftigelse i kommunen var 27,7 procent under.
s 24
I regionen og på landsplan nåede beskæftigelsen såvel samlet som privat førkriseniveauet i
2017. I 2018 er den samlede beskæftigelse i Region Midtjylland 1,1 procent over 2008-niveauet, mens den private sektor er 1,8 procent over. På landsplan er beskæftigelsen henholdsvis 1,8
procent og 3,5 procent over.