Struer report - Flipbook - Page 28
Figur 4. Job fordelt relativt på arbejdsstedsstørrelse og område, 2018
Kilde: Danmarks Statistik. Erhvervsbeskæftigelsen ERHV. ERHV indeholder såvel lønmodtagere
som selvstændige og alle job en beskæftiget måtte have.
Beskæftigelsen og udvikling fordelt på arbejdsstedsstørrelser
Beskæftigelsen fordelt på arbejdsstedsstørrelser i Struer Kommune adskiller sig markant fra det
generelle billede i såvel hele landet som Region Midtjylland. I Struer Kommune er der en væsentlig
mindre andel beskæftigede på de helt store arbejdssteder, mens flere er beskæftiget på de mellemstore.
Blot 12,5 procent af beskæftigelsen er på arbejdssteder med 100 eller flere ansatte. På landsplan
finder man hver tredje (33,5 procent) og i regionen 30,9 procent. Her er der altså markant færre
beskæftigede i Struer Kommune relativt til regionen og på landsplan, jf. figur 4.
Andelen af beskæftigelsen på arbejdssteder med 50 til 99 ansatte, er til gengæld større i Struer
Kommune end både regionalt og på landsplan. 18,9 procent af beskæftigelsen i Struer Kommune
er indenfor arbejdssteder med 50 til 99 ansatte mod 14,0 procent regionalt og 13,5 procent på
landsplan.
Arbejdssteder med 20-49 ansatte udgør ligeledes en større andel af beskæftigelsen i Struer Kommune end generelt. 24,6 procent af beskæftigelsen i Struer Kommune inden for denne størrelse
arbejdssted, men det er 18,6 procent på landsplan og 19,9 procent i regionen.
s 28
For arbejdssteder med 10-19 ansatte drejer det sig om 14,2 procent af beskæftigelsen i Struer
Kommune mod 12,0 procent i regionen og 11,6 procent i hele landet, mens 11,8 procent af beskæftigelsen i Struer Kommune er at finde på arbejdssteder med 5-9 ansatte. Det er mere end
regionen (8,4 procent) og hele landet (8,2 procent). En lignende tendens ses for de helt små arbejdssteder med 1-4 ansatte.