Struer report - Flipbook - Page 29
Tabel 1. Udvikling i antal job opgjort efter arbejdsstedsstørrelse og område 2015-2018
Kilde: Danmarks Statistik. Erhvervsbeskæftigelsen ERHV. Mikrovirksomheder består af virksomheder med 1-9 ansatte, små virksomheder består af 10-49 ansatte, mens mellemstore og store
virksomheder består af 50 eller flere ansatte
Inden for de fiktive enheder, defineret som personer, der arbejder fra varierende adresser eller
egen bopæl, så som hjemmehjælpere, rengøring og personer ansat i vikarbureauer, har Struer
Kommune ligeledes en større andel af beskæftigelsen, om end forskellen er lille.
Beskæftigelsesudviklingen fordelt på arbejdsstedsstørrelser indikerer, at der er en beskæftigelsesvækst på 15,3 procent i de mellemstore og store virksomheder i Struer Kommune i perioden 2015
til 2018, jf. tabel 1. Det er en markant højere vækst end det nationale såvel som det regionale
niveau. På landsplan var der en vækst på 6,5 procent, mens der i Region Midtjylland var en vækst
på 7,2 procent.
Mikro arbejdssteder og små arbejdssteder oplever til gengæld en beskæftigelsestilbagegang, mens
der regionalt og nationalt er vækst på disse arbejdsstedsstørrelser.
Der har endvidere været et bemærkelsesværdigt stort fald i beskæftigelsen på 17,2 procent på de
fiktive arbejdssteder. I absolutte tal er der dog ikke tale om et stort fald, da andelen af beskæftigelsen inden for de fiktive arbejdssteder er lille.
Erhvervshus Midtjylland
s 29