Struer report - Flipbook - Page 30
Figur 5. Privat beskæftigelse fordelt på ressourcerområder, relativt, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS. Beregninger foretaget af eStatistik.
Mange beskæftigede i bygge/bolig og fødevarer
Den største styrkeposition i Struer Kommune er bygge/bolig, hvor 21,7 procent er beskæftiget.
Fødevarer står også for en stor del af beskæftigelsen med en andel på 19,2 procent, jf. figur 5.
Styrkepositionsfordelingen, også kaldet ressourceområder eller kompetenceklynger, tager udgangspunkt i en kortlægning af dansk erhvervslivs nationale styrkepositioner i eksportøjemed.
Inddelingen bryder med den traditionelle brancheinddeling, da den samler alle led i værdikæden
– altså den private beskæftigelse i primære erhverv, fremstillingserhverv, støtteerhverv og serviceerhverv for den givne branche. Det vil fx sige både den direkte beskæftigelse i fødevarebranchen
og den afledte beskæftigelse fra fødevarebranchen. Fra jord til bord med andre ord med primære
erhverv (landbrug, fiskeri, gartneri), fremstillingserhverv (industribrancher der forarbejder fødevarer; fx slagterier, mejerier), støtteerhverv (fx produktion af køleanlæg) og serviceerhverv (detailhandel, landbrugskonsulenter mv.).
24,4 procent af den private beskæftigelse hører under øvrige erhverv, der ikke er en styrkeposition
i sig selv. Grupperingen øvrige erhverv består af 236 brancher, som ikke umiddelbart passer ind i
styrkepositionerne. Et nærmere overblik over hvordan beskæftigelsen indenfor øvrige erhverv placerer sig på brancher fremgår af tabel 3.
s 30
Ser man for en stund bort fra øvrige erhverv, er det altså bygge/bolig og fødevarer, der dominerer
beskæftigelsen i Struer Kommune med henholdsvis 21,7 procent og 19,2 procent. Herfra er der et
spring ned til næste styrkeposition, hvor transport befinder sig med 10,2 procent samt IT/Kommunikation med 9,3 procent.