Struer report - Flipbook - Page 31
Tabel 2. Detaljeret erhvervsstruktur, arbejdspladser Struer Kommune, fordelt på ressource
områder, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS. Beregninger foretaget af eStatistik.
*Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til
en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede
delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er
andelen mindst tre gange så stor.
Styrkepositioner rummer som nævnt alle led i værdikæden. Fra primære erhverv, som eksempelvis landbrug
over fremstillingserhverv, støtteerhverv og endelig serviceerhvervene. I tabel 2 er beskæftigelse fordelt på
disse grupper, og de steder, hvor der er flere end landsgennemsnittet beskæftiget, er markeret med en farve.
Dermed fremstår Struer Kommunes specialiserede områder.
Der er seks styrkepositioner i Struer Kommune, som beskæftiger relativt flere end landsgennemsnit, og dermed er specialiserede. For de flestes vedkommende er der tale om meget små specialiseringer – herunder IT/
Kommunikation og bygge/bolig. Den største specialisering findes i fødevarer med 145 beskæftigede i Struer
for hver 100 på landsplan.
Den samlede beskæftigelse i værdikæderne viser, at der er specialiseringer inden for de primære erhverv,
hvor der er 215 beskæftigede i Struer Kommune for hver 100 på landsplan og i fremstillingserhvervene, hvor
der er 136 beskæftigede i Struer Kommune for hver 100 på landsplan. Specialiseringen i de primære erhverv
er udelukkende på grund af fødevarer, hvor landbruget er den helt store motor.
I fremstillingserhvervene er specialisering på baggrund af IT/Kommunikation, hvor der relativt er syv gange
så mange beskæftigede i Struer som på landsplan. Her spiller Bang & Olufsen en væsentlig rolle. Men også
beklædning har en høj specialisering inden for fremstillingserhvervene med 526 beskæftigede i Struer Kommune for hver 100 på landsplan. Dette skyldes blandt andet, at minkfarme hører til i denne kategori.
At Struer Kommune er specialiseret inden for seks forskellige styrkepositioner, er erhvervspolitisk interessant,
da det umiddelbart gør kommunen mindre sårbar.
s 31