Struer report - Flipbook - Page 38
Pendling i Struer Kommune
I forlængelse af ovenstående tal for beskæftigelsen og uddannelsesniveauet i Struer Kommune
er det relevant, hvorvidt de beskæftigede er bosat i kommunen eller pendler fra omkringliggende
kommuner. Det er ydermere interessant, om de bosatte i Struer Kommune, er beskæftiget indenfor kommunegrænsen. Til det formål anvendes Danmarks Statistiks pendlingsstatistikker, der viser
ind- og udpendling i absolutte tal og procentandele af den samlede beskæftigelse i kommunen.
Tabel 5. Ind- og udpendling, antal samt andel af samlet beskæftigelse, Struer Kommune 2013
og 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS – ESTAT8. Beregninger foretaget af eStatistik.
*Dagbefolkningen har arbejdssted i kommunen og natbefolkningen har bopæl i kommunen
Tabel 5 viser ind- og udpendling i henholdsvis 2013 og 2018. I 2013 var der 3.122 beskæftigede i
Struer Kommune, som ikke var bosat i kommunen og dermed var indpendlere. Det svarede til 35,3
procent af dagsbefolkningen i kommunen. I 2018 var indpendlingen faldet til 2.988 beskæftigede
– et fald på 134 beskæftigede eller 4,3 procent. Dermed udgjorde indpendlingen 36,3 procent af
de beskæftigede i kommunen i 2018.
Det fremgår ydermere af tabel 5, at der var 4.093 personer bosat i Struer Kommune i 2013, som
arbejdede udenfor kommunens grænser, hvilket svarer til 41,7 procent af kommunens natbefolkning. Denne andel steg til 47,3 procent i 2018, hvor 4.707 personer pendlede ud af Struer Kommune. En vækst på 614 personer svarende til 15,0 procent.
Overordnet set er Struer overvejende en udpendlingskommune med en nettoudpendling på 1.719
beskæftigede i 2018. Den faldende beskæftigelse kan forklare dette, da kommunens borgere må
finde job i andre kommuner.
s 38