Struer report - Flipbook - Page 39
Danmarks Statistiks pendlingsstatistikker giver også mulighed for at se på pendlernes uddannelsesniveau, og her er der en klar tendens på landsplan. Jo højere uddannelse, desto mere tilbøjelig
er man til at pendle.
Tabel 6 viser fordelingen for Struer Kommune, og her ses det, at denne tendens også er gældende
i Struer Kommune.
Tabel 6. Ind- og udpendling, Struer Kommune, fordelt på uddannelsesniveau 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS – ESTAT8. Beregninger foretaget af eStatistik.
*Dagbefolkningen har arbejdssted i kommunen og natbefolkningen har bopæl i kommunen
53,6 procent af de beskæftigede i Struer Kommune i 2018 med en universitetsuddannelse og 46,7
procent af de beskæftigede med korte eller mellemlange uddannelser var ikke bosat i kommunen.
I forhold til de beskæftigede uden kompetencegivende uddannelse var 26,5 procent ikke bosat i
Struer Kommune, mens 36,4 procent af de beskæftigede med erhvervsfaglige uddannelser var
indpendlere.
Omvendt pendlede 39,5 procent af de bosatte i Struer Kommune uden en kompetencegivende uddannelse og 49,1 procent med en erhvervsfaglig uddannelse til andre dele af landet. For personer
med en kort eller mellemlang uddannelse var der 54,2 procent af de bosatte i Struer Kommune,
som var beskæftiget andetsteds, mens 56,1 procent af de universitetsuddannede borgere i Struer
Kommune arbejdede uden for kommunegrænsen. Altså jo højere et uddannelsesniveau, des større
tilbøjelighed til at pendle ud af kommunen.
Erhvervshus Midtjylland
s 39