Struer report - Flipbook - Page 45
Den private sektors beskæftigelse fordelt på brancher viser, at handel og industri er de brancher,
hvor flest er beskæftiget i Struer Kommune med henholdsvis 1.089 og 1.048 beskæftigede. Det
svarer til 18,8 procent og 18,1 procent af den private beskæftigelse. Bygge og anlæg udgør med
746 beskæftigede 12,9 procent af den private beskæftigelse.
Tabel 7. Privat beskæftigelse og iværksætterjob (seneste fem årgange), fordelt på branche, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS – ESTAT8. Beregninger foretaget af eStatistik.
Flest af de 246 iværksætterjob er inden for bygge og anlæg, hvor der var 47 beskæftigede i 2018.
Det svarer til 19,1 procent af alle iværksætterjobbene. I hoteller og restauranter var der 45 iværksætterjob, mens der i handel var omkring 42 iværksætterjob. Dermed findes mere end halvdelen
af alle iværksætterjob i disse tre brancher.
Hoteller og restauranter, er den branche hvor iværksætternes andel af beskæftigelsen er størst. De
45 iværksætterjob i denne branche svarer til 15,0 procent af branchens samlede beskæftigelse på
300. Iværksætterne fylder også i beskæftigelsen i kultur og fritid, hvor de 12 job udgør 14,0 procent af branchens samlede beskæftigelse. Endelig kan andre serviceydelser mv. samt information
og kommunikation også nævnes i denne forbindelse. Her udgør iværksætterjobbene henholdsvis
12,0 procent og 9,2 procent af branchens beskæftigelse, mens kun 6,3 procent af beskæftigelsen
i bygge- og anlægssektoren udgøres af iværksætterjob.
Hoteller og restauranter udgør blot 5,2 procent af den samlede private beskæftigelse i Struer Kommune, men 18,3 procent af iværksætterjobbene. På samme måde ses det i bygge og anlæg. Her
udgør branchen 12,9 procent af den private beskæftigelse, men 18,3 procent af iværksætterjobbene.
Tabellen viser også, at den private beskæftigelse i Struer Kommune udgør 1,2 procent af den samlede private beskæftigelse i Region Midtjylland, mens de 246 iværksætterjob udgør 0,9 procent af
regionens samlede antal iværksætterjob. Struer Kommune har altså en lidt mindre andel af iværksætterbeskæftigelse end, den samlede private beskæftigelse berettiger til.
s 45