Syddjurs report (sidevis) - Flipbook - Page 12
Erhvervsmæssige styrker
– som Syddjurs selv peger på
Fødevarer og bioressourcer
Fødevareproduktionen udgør en styrkeposition
i Syddjurs Kommune, idet den store landbrugsproduktion giver grundlag for mange følgeerhverv i kommunen. Det gælder især niche
produkter af høj kvalitet, der afsættes i dagligvare- og specialbutikker samt på restauranter
i hele Danmark. Der ligger derfor både et stort
forretningsmæssigt og beskæftigelsesmæssigt
potentiale i at styrke ressourceområdet fødevarer gennem hele værdikæden fra jord til bord
og fremme udviklingen af flere niche produkter.
Turisme
Turismeerhvervet er et meget vigtigt erhverv
i kommunen, og det gælder både i forhold til
at skabe omsætning og generere beskæftigelse. Erhvervet indeholder et stort potentiale
for vækst, hvis det styrkes yderligere, og det
gælder både inden for direkte turismerelaterede virksomheder og via den afsmittende effekt
til andre erhverv. Detailhandelen i Syddjurs
Kommune er tæt knyttet op på turismen, og
der ligger et særligt potentiale i at understøtte
sæson-, kapacitets- og kvalitetsudvikling inden
for turisme og detailhandel.
Nærområde til Aarhus som vækstcenter
Syddjurs Kommune nyder godt af den geografiske nærhed til Aarhus og hele det østjyske
kraftcenter. Det gælder dels i forhold til bosætning, idet Syddjurs Kommune kan tilbyde konkurrencedygtige byggegrunde tæt på
både storby og naturen, og det gælder også
for virksomhederne, der med en lokalisering i
Syddjurs får del i den østjyske vækst samtidig
med, at lokaliseringen i Syddjurs Kommune
giver virksomhederne en økonomisk fordel
med hensyn til lavere priser på erhvervsjord og
ingen dækningsafgift sammenlignet med en lokalisering i for eksempel Aarhus Kommune. Der
ligger et potentiale i at synliggøre denne fordel
med henblik på at tiltrække både nye borgere, nye virksomheder og nye arbejdspladser til
Syddjurs Kommune.
s 12
Styrket dialog mellem erhverv og kommune
Der er gennem de senere år etableret flere
mødefora for dialog mellem Syddjurs Kommune
og erhvervslivet. Der er navnlig skabt et godt
fundament for en god dialog med de større
virksomheder i kommunen, men indsatsen kan
fortsat styrkes. Der ligger et potentiale i også
at inddrage de mindre virksomheder i dialogen.
Udviklingsmiljøer
I Syddjurs Kommune er der mange små, lokalt
forankrede udviklingsmiljøer, der typisk samarbejder ud fra et fælles værdigrundlag eller
fælles forretningsmæssige interesser. Det gælder eksempelvis udviklingsmiljøer som Maltfabrikken, der har fokus på kreative erhverv,
og Grobund, der har fokus på bæredygtighed
og selvforsyning. Her ligger der et potentiale i at involvere og understøtte disse lokale
samarbejds- og udviklingsmiljøer i relation til
erhvervsudvikling i bred forstand. n