Syddjurs report (sidevis) - Flipbook - Page 18
Syddjurs Kommune
Kapitel 3. Erhvervsudvikling i tal
• Mange beskæftigede i mindre virksomheder og jobvækst
for større virksomheder
• Specialisering i bygge/bolig og fødevarer
• Uddannelsesniveauet stabilt voksende
• God iværksætteraktivitet og jobskabelse
• Vækst i omsætning og eksport
• Færre indbyggere i aldersgrupperne 0-19 og 20-69 årige
Stabil beskæftigelsesudvikling
Syddjurs har over de seneste år haft en meget stabil beskæftigelse
med en moderat vækst. I 2013 udgjorde den samlede beskæftigelse 14.144 beskæftigede. Fem år senere i 2018 var der 14.667
beskæftigede. Der har altså været en stigning på 523 beskæftigede,
hvilket svarer til en vækst på 3,7 procent, jf. figur 1.
Der har været en beskæftigelsesvækst på 3,9 procent i den private sektor i perioden 2013 til
2018, hvor beskæftigelsen er gået fra 10.186 beskæftigede i 2013 til 10.584 i 2018. Dermed
tegner den private sektor sig for 398 ud af den samlede beskæftigelsesvækst på 523.
Den private sektor udgør 72,2 procent af den samlede beskæftigelse i Syddjurs i 2018, hvilket
er på linje med det generelle niveau i Region Midtjylland, hvor den private sektor udgør 70,9
procent.
Syddjurs blev i lighed med mange andre kommuner ramt på beskæftigelsen af finanskrisen. I
Syddjurs resulterede finanskrisen i en årrække med faldende beskæftigelse. Den samlede beskæftigelse faldt med 9,4 procent fra 2008 til 2014, hvor bunden blev nået. Region Midtjylland
nåede bunden i 2012 efter et fald på 6,2 procent.
s 18