Syddjurs report (sidevis) - Flipbook - Page 22
Figur 4. Job fordelt relativt på arbejdsstedsstørrelse og område, 2018
Kilde: Danmarks Statistik. Erhvervsbeskæftigelsen ERHV. ERHV indeholder såvel lønmodtagere
som selvstændige og alle job en beskæftiget måtte have.
Beskæftigelsesvækst i mellemstore og store virksomheder
Beskæftigelsen fordelt på arbejdsstedsstørrelser i Syddjurs adskiller sig markant fra det generelle
billede i såvel hele landet som Region Midtjylland ved at have en meget højere andel beskæftigede
på små arbejdssteder, mens der er relativt færre beskæftigede på de store arbejdssteder, hvor
væksten til gengæld finder sted, jf. figur 4.
I Syddjurs finder man hele 19,3 procent af beskæftigelsen på arbejdssteder med 1-4 ansatte.
Rundt regnet er det hver femte beskæftigede i kommunen, hvor det i regionen og på landsplan blot
er en ud af ti beskæftigede, der arbejder på arbejdssteder med 1-4 ansatte.
Til gengæld er blot 15,4 procent af beskæftigelsen i Syddjurs på de store arbejdssteder med 100
eller flere ansatte. På landsplan finder man hver tredje (33,5 procent) og i regionen 30,9 procent.
Her er der altså markant færre beskæftigede i Syddjurs relativt end generelt.
For beskæftigelsen på arbejdssteder med 50 til 99 ansatte findes 15,1 procent af beskæftigelsen i
Syddjurs, mod 14,0 procent regionalt og 13,5 procent. Arbejdssteder med 5-9 ansatte udgør også
en større andel af beskæftigelsen i Syddjurs end generelt. 12,4 procent af beskæftigelsen i Syddjurs mod lidt over 8 procent såvel regionalt som nationalt.
For arbejdssteder med 10-19 ansatte drejer det sig om 13,4 procent af beskæftigelsen i Syddjurs
mod 12,0 procent i regionen og 11,6 procent i hele landet, mens 18,6 procent af beskæftigelsen i
Syddjurs er at finde på arbejdssteder med 20 til 49 ansatte. Det er samme niveau som regionen
(19,9 procent) og hele landet (18,6 procent).
s 22
Fiktive enheder defineres i denne sammenhæng som; personer, der arbejder fra varierende adresser eller egen bopæl, så som hjemmehjælpere, rengøring og personer ansat i vikarbureauer1 .