Syddjurs report (sidevis) - Flipbook - Page 23
Tabel 1. Udvikling i antal job opgjort efter arbejdsstedsstørrelse og område 2015-2018
Kilde: Danmarks Statistik. Erhvervsbeskæftigelsen ERHV. Mikrovirksomheder består af virksomheder med 1-9 ansatte, små virksomheder består af 10-49 ansatte, mens mellemstore og store
virksomheder består af 50 eller flere ansatte
Angående beskæftigelsesudviklingen fordelt på arbejdsstedsstørrelser ses det, at det er de mellemstore og store virksomheder med 50 eller flere ansatte, der i udpræget grad leverer den højeste
beskæftigelsesvækst i Syddjurs. Her har der været en vækst i beskæftigelsen på hele 24,6 procent i
perioden 2015 til 2018. På landsplan var der en vækst på 6,5 procent, mens der i Region Midtjylland
var en vækst på 7,2 procent, jf. tabel 1.
Der har været en jobtilbagegang på 7,8 procent på de små arbejdssteder. På landsplan var væksten på disse arbejdssteder 5,9 procent og i regionen voksede beskæftigelsen 7,3 procent. Det
skal bemærkes, at en del af væksten i de større virksomheder kan være et udtryk for, at nogle af
de mindre arbejdssteder har vokset sig ind i en anden størrelsesgruppe, hvilket vil være oplagt at
undersøge nærmere.
Syddjurs oplever større beskæftigelsesvækst i mikrovirksomheder end generelt. 3,3 procent er
beskæftigelsen vokset her i Syddjurs mod 2,5 procent på landsplan og 1,9 procent i regionen.
1 Danmarks Statistik beskriver fiktive enheder således: En fiktiv enhed er en enhed, hvor personer
uden et fysisk arbejdssted placeres. Dette gælder fx inden for rengøringsvirksomhed, forsikrings-virksomhed og social- og sundhedsvæsen. Ansættelsesforholdene bliver i disse tilfælde henført til fiktive
arbejdssteder. Disse fiktive arbejdssteder indgår dog ikke i opgørelserne over antal arbejdssteder.
s 23