Syddjurs report (sidevis) - Flipbook - Page 34
Figur 7. Kommuner med størst ind- og udpendling til Syddjurs kommune, antal pendlere, 2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS.
Statistikkerne giver også mulighed for at se, hvor folk pendler hen og hvor de kommer fra. Figur 7
viser de ti største ind- og udpendlingskommuner for Syddjurs.
Her er det ikke overraskende, at Aarhus står for mest af pendlingen relateret til Syddjurs. 6.516
borgere fra Syddjurs arbejder i Aarhus, mens 1.798 aarhusianere arbejder i Syddjurs. Norddjurs
tiltrækker 1.490 beskæftigede fra Syddjurs, mens 1.619 tager turen den anden vej fra Norddjurs til
Syddjurs. Randers udgør også en nævneværdig del af pendlingen med 801 udpendlere fra Syddjurs
til Randers og 568 indpendlere fra Randers til Syddjurs.
Indtil nu har fokus været på kommunependlere. Rent definitorisk er man pendler, når man arbejder
et andet sted end ens bopæl, og ud fra denne definition var der 18.650 pendlere i Syddjurs i 2018.
Ses tilbage i tiden er det fuldstændigt samme niveau som i 2008, hvor der var 18.712 pendlere i
Syddjurs.
Den gennemsnitlige pendlingsafstand er derimod vokset i perioden. Fra 25,8 kilometer i 2008 til
30,0 kilometer i 2018. Dermed pendler folk i Syddjurs i gennemsnit 4,2 kilometer længere i 2018
end ti år tidligere, hvilket er en vækst på 16,3 procent, hvilket gør borgerne i Syddjurs til dem i
Region Midtjylland, der pendler suverænt længst. Silkeborg er på andenpladsen med en gennemsnitlig pendlingsafstand på 25,4 kilometer. n
s 34