Syddjurs report (sidevis) - Flipbook - Page 54
Kigger vi på branchefordelingen af vejledninger i Syddjurs, ses det, at ’Handel og Transport mv.’,
’Videnservice’ og ’Sundhed og undervisning’ er størst blandt iværksættervejledningerne. For de
etablerede virksomheder var det ’Handel og transport mv.’, ’Industri mv.’ og ’Videnservice’, der
tegnede sig for størstedelen af vejledningerne.
Vender vi blikket mod den specialiserede vejledning i Syddjurs Kommune, ses det, at 3 procent af
kommunens iværksættere modtog specialiseret vejledning i 2019. For de etablerede virksomheder
drejede det sig om 1 procent, mens den specialiserede vejledning nåede 4 procent af vækstlaget,
jf. figur 1.2.
Generelt modtog 4 procent af Region Midtjyllands iværksættere specialiseret vejledning. Det samme gjorde 2 procent af de etablerede virksomheder og 12 procent af vækstlaget. Andelen af vejledte iværksættere, etablerede virksomheder og vækstlagsvirksomheder i Syddjurs Kommune er
altså lidt lavere end gennemsnittet i regionen.
Figur 1.2
Andel der har modtaget specialiseret vejledning, 2019
Kilde: eStatistik på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Branchefordelingen for den specialiserede vejledning i Syddjurs Kommune viser, at ’Handel og
transport mv.’, ’Information og kommunikation’ og ’Videnservice’ er de største brancher blandt
de vejledte iværksættere. Kigger vi på de etablerede virksomheder, er det brancherne ’Handel og
transport mv.’, ’Industri mv.’ og ’Videnservice’, der dominerer vejledningerne. n
s 54