Viborg report - Flipbook - Page 4
Erhvervsudvikling i Viborg
– strategi, styrker og statistik
Forord
Velkommen til første udgave af
kommunerapporter om erhvervsudvikling i Midtjylland.
Erhvervshusene har ifølge lov om erhvervsfremme til formål at fungere som tværkommunale kompetencecentre om virksomhedsdrift og
-udvikling. Erhvervshusene skal desuden gøre
specialiseret erhvervsservice tilgængeligt for
alle virksomheder, fungere som fysiske knudepunkter for bl.a. højtspecialiserede ydelser i
staten samt bidrage til strategien og prioriteringen af midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse for at underbygge den lokale forankring. En forudsætning for at tilgodese disse
formål er et indgående kendskab til det midtjyske erhvervslivs styrker og svagheder såvel
som muligheder og udfordringer. Der er derfor
behov for faktabaseret viden på kommuneniveau, idet der er store forskelle og mangfoldighed mellem de 19 midtjyske kommuner.
Kommunerapporterne har også som formål at
synliggøre de enkelte kommuners erhvervsstrategier, erhvervspolitiske indsatsområder
og konkrete initiativer. For denne del af kommunerapporterne er vi særligt taknemmelige
for input fra kommunerne. Denne videndeling
skaber grundlag for inspiration på tværs af
s4
kommunerne med henblik på udviklingen af
kommunale erhvervsstrategier og erhvervspolitiske initiativer. Videndelingen medvirker ideelt
også til at synliggøre og understøtte potentielle
partnerskaber og samarbejdsprojekter mellem
erhvervsfremmeaktører på tværs af de midtjyske kommuner, herunder med henblik på
efterfølgende ansøgning om projektmidler fra
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse mv.
Endelig har kommunerapporterne til formål at
understøtte og udbygge sammenhængen mellem på den ene side kommunernes og deres
lokale virksomheders behov i forhold til muligheder og udfordringer på erhvervsfremmeområdet og på den anden side erhvervshusets
specialiserede ydelser om virksomhedsdrift og
-udvikling. Rapporterne vil tillige give et solidt
grundlag for kommunernes og erhvervshusets
fælles indsats i forhold til arbejdet med lokale/
regionale styrkepositioner og drivkræfter for
vækst. Begge formål forudsætter en viden om
kommunernes erhvervsudvikling, der går videre end blot figurer og tabeller.
Dette er første udgave af kommunerapporter.
Det er vigtigt for os, at vi med rapporterne
bidrager til en øget dialog på tværs af kommunerne samt mellem kommunerne og erhvervshuset, da rapportens indhold skal afspejle de
aktuelle lokale og tværkommunale behov. Der
er givetvis meget, som kan forbedres og vi er
derfor taknemmelige for forslag til forbedrin-