Viborg report - Flipbook - Page 12
Erhvervsmæssige styrker
– som Viborg selv peger på
Mange arbejdspladser
I Viborg Kommune er der ca. 51.000 arbejdspladser – det klart største antal i regionen
udenfor Aarhus. Arbejdspladserne er bredt
fordelt på brancher, og der er forholdsmæssigt
mange offentlige arbejdspladser i kommunen. Kommunens geografiske placering midt i
Jylland giver kort afstand til og for arbejdskraft
også fra de omkringliggende byer og kommuner. De mange og forskellige arbejdspladser
bidrager til at gøre det attraktivt at bosætte sig
i Viborg Kommune.
Stærkt iværksættermiljø
Det er godt at være iværksætter i Viborg Kommune. Overlevelsesraten (efter 5 år) blandt
iværksættere er markant højere i Viborg Kommune end landsgennemsnittet. Det skyldes
ikke mindst et stærkt lokalt erhvervsråd, som
arbejder målrettet med iværksættere. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har ultimo
2019 bevilliget midler til en endnu stærkere
iværksætterindsats i Viborg. Iværksættermiljøet hjælpes også godt på vej af forskellige
kontorfællesskaber og vækstmiljøer, herunder
Arsenalet (animation), Agro Business Park
(fødevarer og bioøkonomi) og Base Business
Bjerringbro (produktion).
Sammen om vækst
I Viborg Kommune er der en vilje til at skabe vækst og udvikling i samarbejde mellem
erhverv, kultur, foreninger og kommune. Eksemplerne er mange, f.eks. når erhvervsliv
og kommune sammen bidrager økonomisk til
Maskinmesterskolens etablering i Viborg, når
erhvervslivet hjælper iværksættere på vej med
Investor Hub Viborg, når man samles om at
styrke koblingen mellem uddannelse og job i
Karriereby Viborg, når kommune og erhverv
hjælper unge ledige på vej med erhvervs-
s 12
mentorer, og når alle samles om at skabe den
fælles, moderne byfest Snapsting.
Grøn produktion, omstilling og cirkulær
økonomi
Viborg er en af landets absolut største landbrugskommuner både i areal og antal arbejdspladser. Udover de ca. 2300 direkte beskæftigede indenfor landbruget er et betydeligt antal
virksomheder og arbejdspladser direkte relateret til landbruget via produktion af maskiner,
forskning, teknologi, fødevarer og rådgivning.
Viborg er bl.a. hjemsted for HedeDanmark,
landets største landbrugsskole Asmildkloster
Landbrugsskole og Aarhus Universitets afdeling
for jordbrugsforskning. Viborg Kommune er i
dialog med en række aktører med henblik på at
styrke samarbejdet mellem de mange aktører
indenfor den grønne produktion.
Industrikommune
Viborg er en af landets største industrikommuner. Grundfos er en væsentlig del af forklaringen, men det skyldes også en lang række
små og mellemstore industrivirksomheder.
Industrien har gode vækstbetingelser da relativt mange i kommunen har en erhvervsfaglig
uddannelse.
Industriens betydning i kommunen var også
den primære årsag til, at man tilbage i 2015
etablerede Center for Industri, som hjælper
industrivirksomheder og iværksættere med
vækst og udvikling.
Animation, spil og film
Viborg er internationalt kendt for sit animationsmiljø med uddannelsesinstitutionen The
Animation Workshop som arnestedet for Viborgs visuelle styrkeposition. Forskellige produktioner fra The Animation Workshop tildeles i