Viborg report - Flipbook - Page 14
Erhvervsmæssige udfordringer
Bedre infrastruktur ønskes
Manglen på tidssvarende infrastruktur fremhæves af det lokale erhvervsliv som en af de
største erhvervsmæssige udfordringer. Væksten i Viborg er sket på trods og ikke på grund
af infrastrukturen. Viborg er infrastrukturmæssigt blevet overhalet af nabobyerne. Viborg er
den største by i landet uden direkte adgang til
motorvejsnettet og det påvirker både adgang
til arbejdskraft og kommunens erhvervsmæssige attraktivitet. En udvidelse af rute 26 til
Aarhus og etablering af en midtjysk motorvej
står øverst på ønskesedlen.
Verdensmål - grøn omstilling og cirkulær
økonomi
FNs verdensmål og den grønne omstilling er på
én gang en udfordring og en forretningsmæssig
mulighed for alle virksomheder, herunder også
landbruget som fylder meget i Viborg Kommune.
Hvorvidt det bliver en udfordring, eller en mulighed afhænger helt af erhvervslivets evne til
omstilling på det rigtige tidspunkt. En række
lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner
og Viborg Kommune samarbejder om at realisere et FN17 Business center, hvis primære
formål er at hjælpe særligt SMV’er til at blive
opmærksomme på mulighederne i verdensmålene og inspireret til at gå videre.
Unge uden job eller uddannelse – social
inklusion
Unge uden hverken job eller uddannelse har i
en årrække været en stor udfordring i Viborg
Kommune. Et langvarigt og tæt samarbejde
mellem erhvervslivet, erhvervsrådet, uddannelsesinstitutioner og jobcentret har mindsket
antallet af unge uden job eller uddannelse. Men
tallet er stadig for højt, og det vil også fremadrettet være en indsats der prioriteres højt i et
tværgående samarbejde. n
s 14