Viborg report - Flipbook - Side 16
Erhvervspolitiske initiativer
Både før og sideløbende med sammenhængsmodellen arbejdes der
med flere erhvervsrettede initiativer.
Karriereby Viborg – kvalificeret arbejdskraft
Uddannelsesinstitutioner, erhvervsliv og kommune har gennem en årrække arbejdet ambitiøst og målrettet sammen om at tiltrække
nye uddannelser og flere studerende til Viborg.
Gennem indsatsen ’Karriereby Viborg’ arbejder
parterne tæt sammen om at skabe de bedste
vilkår og sammenhæng mellem uddannelse
og job - og på den måde sikre erhvervslivet
kvalificeret arbejdskraft. I den forbindelse er
samarbejde og udsyn nøgleord, der blandt
andet har resulteret i, at Aalborg Universitet nu
tilbyder HD i Viborg, og at Aarhus Maskinmesterskole i 2021 åbner maskinmesteruddannelsen i Viborg. Viborg er derudover kendt for sine
visuelle uddannelser, som over de kommende
år udbygges med flere nye visuelle medier og
teknologier, der kan cementere brandet ’Viborg
Visuals ’.
Investeringsfremme
Viborg Kommune arbejder målrettet med
investeringsfremme med udgangspunkt i de
erfaringer kommunen fik med tiltrækningen af
Apples datacenter i Foulum. Apples investering
var (og er fortsat) den største direkte udenlandske anlægsinvestering i Danmark og giver
løbende en række muligheder for investeringer
i forlængelse heraf. Viborg Kommune arbejder
også med at tiltrække investeringer til andre
erhvervsmæssige styrkepositioner i kommunen
bl.a. indenfor animation og bioøkonomi. Investeringsarbejdet varetages i tæt koordination
med Invest in Denmark og andre relevante
samarbejdspartnere og rådgivere.
s 16
Animation, spil og film
Viborg er hjemsted for den internationalt anerkendte uddannelsesinstitution The Animation
Workshop og den kreative virksomhedsklynge
Arsenalet. Viborg Kommune har i en årrække
haft animation som et strategisk indsatsområde, og siden 2014 har kommunen – som den
eneste i Danmark - haft en egentlig animationsstrategi. Animationsstrategiens formål er
dobbelt, dels at øge antallet af beskæftigede
og omsætningen i kommunens kreative, visu-
elle erhverv og dels optimere kommunikationen til borgerne, så Viborg Kommune i højere
grad formidler i øjenhøjde og mere visuelt til
borgerne. Med andre ord bruges animation og
visuel formidling langt bredere end som underholdning. Animationsstrategien har været
stærkt medvirkende til, at også mange andre
kommuner og organisationer har taget brugen
af animation til sig.
Se eksempler på brug af animation her
Animation er dermed arnestedet for Viborgs
digitale, visuelle DNA, men Viborg er imidlertid også hjemsted for stærke uddannelses- og
virksomhedsmiljøer inden for andre digitale
og visuelle brancher og medier som film, foto,
web, spil, AR og VR. Viborg Kommunes strategiske satsning på animation er derfor nu udvidet til at favne et bredere aspekt af det visuelle
område – i Viborg Visuals. n