Viborg report - Flipbook - Page 34
Figur 6. Beskæftigelsesvæksten i den private sektor, fordelt på uddannelsesniveau og område,
2013-2018
Kilde: Danmarks Statistik specialkørsel baseret på RAS. Beregninger foretaget af eStatistik.
Ses der nærmere på, hvordan udviklingen i uddannelsesniveau har været i Viborg kommune i perioden 2013 til 2018, er der mange lighedspunkter med den generelle udvikling i Danmark, jf. figur 6.
Viborg har haft en lavere vækst i beskæftigelsen end den generelle udvikling, som ses i Region Midtjylland og hele landet. Regionen og hele landet er vokset med 7,5 procent, hvor Viborg som nævnt
haft en vækst på 4,5 procent.
Angående udviklingen på uddannelsesniveau fordeler den lavere vækst sig på alle niveauer. Gruppen
af beskæftigede uden kompetencegivende uddannelse er vokset med 0,3 procent mod 2,6 procent
regionalt såvel som nationalt. De 0,3 procent svarer til en udvikling på 46 beskæftigede, så der er
praktisk talt status quo i denne gruppe.
Det samme kan siges om gruppen af beskæftigede med erhvervsfaglige uddannelser. Her er antallet
af beskæftigede vokset med 0,1 procent svarende til 23 beskæftigede, mens der har været en vækst
i regionen på 2,4 procent. På landsplan er der blevet 0,9 procent flere beskæftigede med erhvervsfaglig uddannelse.
For de korte og mellemlange uddannelser er væksten 10,5 procent for Viborg. I regionen er den 13,7
procent, mens den på landsplan er 12,7 procent.
s 34
Endelig er der gruppen universitetsuddannede, som i perioden er vokset med 21,6 procent i Viborg.
Det er en også en lavere vækst end i Region Midtjylland (26,9 procent) og hele landet (28,6 procent). n