Viborg report - Flipbook - Page 47
Der var i alt 5.244 virksomheder i Viborg i 2018. Landbrug, skovbrug og fiskeri, finansiering, forsikring og ejendomshandel og handel er de største brancher med mellem 697 og 836 virksomheder.
Landbrug, skovbrug og fiskeri udgør dermed 15,9 procent af virksomhedsbestanden, mens finansiering, forsikring og ejendomshandel og andel udgør omkring 13 procent af virksomhedsbestanden.
Der var 240 iværksættere i 2018. Her var bygge og anlæg den største branche med 36 iværksættere, hvilket svarer til 15,0 procent af alle iværksættere. Virksomhederne i bygge og anlæg udgør
11,3 procent af alle virksomheder i kommunen, så her er iværksætterne altså godt repræsenteret.
Der var 32 iværksættere i finansiering, forsikring og ejendomshandel og 27 i videnservice.
Ses der på fordelingen af Gazeller i Viborg i 2018, er det igen bygge og anlæg, der tegner sig for
de fleste. I alt var der 30 Gazeller, hvoraf de ni var i bygge og anlæg. Handel stod for seks af de
Gazeller, mens videnservice havde fem Gazellevirksomheder.
Endelig viser tabellen også vækstlagsvirksomhederne, af hvilke der var 65 i alt. Bygge og anlæg er
atter størst med 17 vækstlagsvirksomheder. Industri stod for 10 af de 65 vækstlagsvirksomheder,
og handel tegnede sig for otte.
Samlet set efterlader det et billede af, at der er én udpræget vækstbranche i Viborg og det er Bygge
og anlæg. Branchen udgør 11,3 procent af virksomhedsbestanden, men 15,0 procent af iværksætterne, 30,0 procent af Gazellerne og 26,2 procent af vækstlagsvirksomhederne. Det er også værd
at bemærke, at Industri også viser væksttendenser. Der var 288 virksomheder i branchen, hvilket
svarer til 5,5 procent af virksomhedsbestanden. 7,9 procent af iværksætterne, 10,0 procent af
Gazeller og 15,4 procent af vækstlagsvirksomhederne var industrivirksomheder.
Viborg var i 2018 hjemsted for 7,6 procent af den samlede virksomhedsbestand i Region Midtjylland, 6,0 procent af regionens iværksættere, 5,7 procent af Gazeller og 5,8 procent af vækstlagsvirksomhederne. Der er altså relativt til kommunens andel af Region Midtjyllands virksomheder en
underrepræsentation af iværksættere, gazeller og vækstlagsvirksomheder. n
Erhvervshus Midtjylland
s 47