Viborg report - Flipbook - Page 64
Kommunerne ovenfor er karakteriseret ved en erhvervsstruktur,
hvor enkelte brancher har en høj beskæftigelsesandel i kommunen,
og hvor enkelte brancher har en høj beskæftigelsesandel/specialiseringsgrad sammenlignet med hele landet. Det kan både være en
styrke, men det kan også gøre kommunen sårbar. Der er også kommuner, som har en meget varieret erhvervsstruktur uden forholdsvis
dominerende brancher og uden særlige erhvervsspecialiseringer.
På sigt bør der tilstræbes at få tilvejebragt statistik for alle af de af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse prioriterede styrkepositioner. Der er særligt behov for statistik for styrkepositionerne
avanceret produktion, robot- og droneteknologi samt animation, spil og film. Ligeledes bør det
overvejes at tilvejebringe statistik for erhvervsområderne lydteknologi og forsvars-, rum- og sikkerhedsteknologi, der formodentlig begge er specialiseret i flere midtjyske kommuner.
Sammenligningen mellem kommunerne afslører også, at nogle kommuner er særligt specialiseret
på tværs af ressourceområder/brancher. Følgende kommuner har en specialiseringsgrad på over
1,5 i forhold til hele landet for hhv. primære erhverv, fremstillingserhverv, støtteerhverv og serviceerhverv:
• Primære erhverv: Favrskov, Lemvig, Norddjurs, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Skive, Struer,
Syddjurs, Viborg
• Fremstillingserhverv: Hedensted, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Odder, RingkøbingSkjern, Skanderborg, Skive
• Støtteerhverv: Hedensted, Holstebro, Horsens, Lemvig, Norddjurs, Randers, Silkeborg,
Skanderborg
Det vil for næste års kommunerapporter blive overvejet at supplere med statistik for erhvervsstruktur og specialisering på grundlag af en traditionel brancheopdeling. n
s 64