Fagpersoner2022A5 - 2023 - Flipbook - Side 6
Undervisningen
§ 33, stk. 4-eleverne indgår i undervisningen på lige fod med FGU-eleverne på produktionsgrunduddannelsen (PGU). Eleverne bliver derfor tilknyttet et af FGU-skolens
værksteder. Foruden værkstedsundervisningen modtager eleverne også undervisning i de almene fag, der er adgangsgivende til efterfølgende ungdomsuddannelse.
Den samlede undervisning er kendetegnet ved at være praksisnær og helhedsorienteret. Den erkendelse eleverne opnår, og de erfaringer eleverne gør sig i praksis, får
en teoretisk behandling i takt med, at behovet for teoretisk viden i det praktiske arbejde bliver tydeligt for eleverne selv. En vekselvirkning mellem teori og praksis skal
fremme elevernes forståelse for teoriens betydning i konkrete praktiske arbejdssituationer, styrke elevernes motivation for at tilegne sig teoretisk viden gennem det
praktiske arbejde og gøre det teoretiske stof mindre abstrakt og mere håndgribeligt.
Opfølgningen
§ 33, stk. 4-eleverne får en tæt opfølgning af en fast tilknyttet lærer eller vejleder,
som eleven selv og forældrene kan henvende sig til. Forældrene har derfor også
mulighed for at følge deres barns trivsel samt barnets faglige, sociale og personlige
progression.