Flagdagsmagasin 2020 final - Flipbook - Side 26
Del stoltheden over en
veludført mission
Af Flemming Klokager, fg. dirketør i Beredskabsstyrelsen
Vores medarbejdere, værnepligtige og frivillige er stolte
af at blive udsendt som repræsentanter for Beredskabsstyrelsen og for Danmark for at gøre
en forskel for mennesker, der er
ramt af kriser, ulykker og katastrofer.
At blive udsendt med Dannebrog på uniformen er i sig selv
en stor anerkendelse. Men det
kræver stor forståelse, tålmodighed og ikke mindst opbakning fra familien, når man skal
være væk i flere uger eller
måneder. Situationen bliver
ikke nemmere, når de udsendte
får et varsel på 24 timer eller
mindre og derfor skal smide
alt, hvad de har i hænderne.
Det er heller ikke ufarligt at
være udsendt. I 1993 betalte
Niels Bromand og Jimmi Nyegaard den højeste pris i Kosovo,
hvortil de var udsendt af Beredskabsstyrelsen.
Vores medarbejdere og frivillige er selvfølgelig bekendt
med den risiko, og vi forsøger
at ruste dem bedst muligt med
grundig uddannelse og træning.
Det sker heldigvis yderst sjældent, at Beredskabsstyrelsens
udsendte ikke kommer hjem
igen. Men det sker, at nogle
kommer til skade under deres
udsendelse, og nogle får ar
på sjælen. Det er vores ansvar,
at de medarbejdere får støtte,
hjælp og ikke mindst anerkendelse for deres indsats.
Beredskabsstyrelsen har et
godt samarbejde med Veterancentret, og vi forsøger hele
tiden at udvide vores tilbud til
vores udsendte.
Beredskabsstyrelsens direktør
uddeler også Redningsberedskabets Medalje for International Tjeneste hvert år til de
medarbejdere, værnepligtige
og frivillige, som har været udsendt i 30 dage eller mere.