Flagdagsmagasin 2020 final - Flipbook - Side 41
Overrækkelse af børnemedajler 2019
De vigtigste gæster er familierne
På Flagdagen mindes vi vores
faldne, der ikke vendte hjem. Vi
anerkender, at selvom flertallet kommer hjem uden mén, er
det ikke alle, der kommer hjem
helt som sig selv. Men mest af
alt anerkender vi de mænd og
kvinder, der trods disse kendsgerninger stadig vil stille op,
når Danmark kalder. Det kræver
ikke bare villige soldater, men
også en stor grad af samhørighed og offervilje fra deres pårørende. Derfor skal Flagdagen
også være en festdag for de
pårørende.
”Derfor skal Flagdagen
også være en festdag
for de pårørende”.
Er man i tvivl, kan man bare
spørge vores soldater
Det gjorde jeg selv, da jeg i
2016 som ny chef for Føringsstøtteregimentet tog del i Flagdagen i Fredericia. Der kom i
omegnen af 20 deltagere, hvilket mildest talt er sløvt i en
garnisonsby med over 700, der
har fast tjeneste i byen.
Tilbagemeldingerne fra veteranerne var, at arrangementet
skulle skrues helt anerledes
sammen. Dels skulle det ligge
sidst på eftermiddagen efter
arbejde, når børnene var hentet
fra institutioner og skoler. Dels
skulle der være aftensmad, og
dels skulle arrangementet slutte kort tid efter maden, så forældre kunne få ungerne i seng
i fornuftig tid.