Jubilæums magasin 84sider - Side 13



13
Omsætningen i Tarup Centers første leveår oversteg da også
alle de mest optimistiske forudsigelser. Hvor den gennemsnitlige omsætningsforøgelse på landsplan lå på 10-11
procent i de sidste år af 60’erne, oplevede Tarup Center en
fremgang, der var over det dobbelte. Og hverken kommunesammenlægning eller åbningen af Rosengårdcenteret i maj
1971 kunne pille ved det faktum, at Tarup Center var en
bragende succes fra første dag.
- Skabelsen af Tarup Center var ikke kun bygningen af et
butikscenter. Det var et politisk signal om, at ”vi her i Tarup og
Paarup er store nok og stærke nok til at klare os selv” - et symbol på lokalt sammenhold, sagde centrets mangeårige
centerchef, Kai Hviid, i forbindelse med 25 års jubilæet i
1993, hvor centret var vokset til den størrelse vi kender i dag.
I 1972 blev centret udvidet fra 9.000 m2 til 18.000 m2. Derefter fulgte kontorbygningen i september 1974. Og da centret
igen i 1986 blev udvidet og dermed oversteg et areal på
Vidste du at…
Opførelsen af Tarup Center skabte ikke alene interesse i
Danmark. I centrets første måneder fik man dagligt besøg
af udlændinge, som ønskede at lade sig inspirere.
En stor del af de tilrejsende var interesseret i centrets
økonomiske model.
magiske 20.000 m2, udtalte centerforeningens formand
Preben Lauridsen - Nu kan Tarup Center ikke blive større!
Det skulle vise sig, at han tog fejl.
Senest i 2020 står 5. etape af Tarup Center klar. Den 16,5
meter høje tilbygning med et grundareal på 2.286 m2
kommer til at ligge for enden af den kommende endestation på letbanen. Tilbygningen giver mulighed for nye
butikskoncepter og flere andre tiltag, der sikrer fremtiden.
Dermed kan Tarup Center stile mod 100 års jubilæet i 2068.
Første spadestik. Kommuneingeniør Gunnar Larsen og sognerådsformand Lennart Larson sætter spaden i jorden den 1. april 1967.
Godt 20 måneder senere kan dørene åbnes til Tarup Center (foto: Paarup Lokalhistoriske Arkiv)





Powered by


Fuld skærm Klik for at læse
Supporteret af Paperturn e-magasin system
Søg
Oversigt
Download som PDF
Udskriv
Indkøbskurv
Fuld skærm
Afslut fuld skærm